Bundesliga-oprykker: Vi skal overpræstere for at overleve
Bundesliga

Bundesliga-oprykker: Vi skal overpræstere for at overleve

Ingolstadt skal levere maksimalt i hver kamp - nogle gange over evne - hvis de skal overleve i Bundesligaen. Det mener anfører Marvin Matip.

Om halvanden uge ruller bolden i Tyskland igen, når Bundesligaen bliver sparket i gang fredag den 13. august. Dagen efter prikker oprykkerne Ingolstadt hul på deres sæson, når de møder Mainz på udebane.

Ingolstadt har aldrig før været en del af Tysklands fineste fodboldselskab, men det har anfører Marvin Matip, der fra 2005 til 2010 spillede for Köln. Og han er godt klar over, hvad der kræves for overlevelse.

- Vi skal kæmpe mod nedrykning fra første kampe. Det er helt sikkert.

- Jeg tror, at vi kan være med på det her niveau, men kun hvis vi - som vi gjorde i 2. Bundesliga - spiller op til vores allerbedste i hver kamp og nogle gange endda mere end det. Hvis vi gør det, kan vi undgå at rykke ned, siger Matip til fifa.com.

Matip kan i 11. spillerunde se frem til at spille mod sin bror, når Ingolstadt møder Schalke 04, der har Joel Matip i truppen.