Beckenbauer: Klopp ville være perfekt i Bayern
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Beckenbauer: Klopp ville være perfekt i Bayern

Klopp har længe været i Bayern Münchens søgelys, lyder det fra klubbens tidligere præsident Beckenbauer.

Der gik ikke længe før Jürgen Klopp blev sat i forbindelse med en række topklubber rundt om i Europa. Det skete, fordi han meldte sin afsked i Dortmund lidt på forskud, da han vil være væk til sommer.

Det er også noget, som den tyske legende og tidligere Bayern-præsident Franz Beckenabauer har opdaget. Han mener, at særligt én klub ville være god for Klopp. Det siger han til Sky.

- Allerede dengang jeg var præsident i Bayern München var Jürgen Klopp et tema for os. Jeg kan nemt forestille mig Klopp som Guardiolas efterfølger i Bayern, når han en dag skal videre. Klopp ville passe perfekt ind i klubben, siger Beckenbauer.

Beckenbauer bemærker dog, at selvom Guardiolas kontrakt med Bayern slutter sommeren 2016, så kan han ikke se, hvorfor 'Pep' skulle skifte videre.

- Han har alt, hvad han kunne drømme om i Bayern, lyder det fra Kaiser-Franz.

Bayern München blev tyske mestre i weekenden efter sejr over Hertha Berlin, mens Bendtners Wolfsburg tabte til Gladbach. Det var det, der skulle til for sydtyskerne.