Bayern tromler videre: Denne gang smækkede de Leverkusen
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Bundesliga

Bayern tromler videre: Denne gang smækkede de Leverkusen

Ingen ser ud til at kunne true Bayern München i denne sæson, som fortsætter de seneste års klare dominans i Bundesligaen.

FC Bayern München har i de sidste tre sæsoner været ustoppelige i Bundesligaen, og meget tyder efterhånden på, at de bliver det igen i denne sæson. Det beviste sydtyskerne lørdag aften, da de mødte Bayer Leverkusen på hjemmebanen Allianz Arena.

Her blev det til en 3-0-sejr til mestrene, hvor de efter 26 minutter grundlagde sejren med en scoring fra Thomas Müller. Det skete efter et gennembrud på venstrekanten af nyindkøbet Douglas Costa, som smed bolden ind foran mål, hvor Müller styrede bolden i mål.

I anden halvleg var det to scoringer på straffespark, der først blev sat ind af Thomas Müller og dernæst af Arjen Robben. Begge gange fik de sendt målmand Bernd Leno til den forkerte side, så de nemt kunne lægge bolden i mål.

Med sejren over Leverkusen betyder det, at de allerede nu har fået taget et af de store skalpe i årets Bundesliga, da Leverkusen på forhånd var regnet ind som en af udfordrerne til Bayern i denne sæson.

Med sejren sætter Bayern sig alene på førstepladsen, men Dortmund kan søndag med en sejr over Hertha Berlin udligne Bayerns pointantal. Efter landskampspausen møder Bayern München Augsburg i det næste slag om mesterskabet.