Bayern-emne: Klubberne snakker sammen
Foto: Silvia Izquierdo/Polfoto
Bundesliga

Bayern-emne: Klubberne snakker sammen

Shakhtars Douglas Costa vil gerne skifte til Bayern München, men indtil videre er klubberne ikke nået til enighed.

Douglas Costa, der netop har repræsenteret Brasilien ved Copa America, har været i ukrainske Shakhtar Donetsk siden 2010, men måske kan spilleren snart tage skridtet op til et noget højere niveau. 
 
Ifølge spilleren selv er Bayern München nemlig interesseret i ham, og interessen er gengældt. Faktisk venter han blot på, at de to klubber kommer til enighed.
 
- Indtil nu har de ikke lavet en aftale.
 
- Der har været samtaler mellem min klub og Bayern, men indtil videre ved jeg ikke mere end, at der er interesse fra Bayern. 
 
- Jeg har fokuseret på Copa America. Når jeg er færdig i Chile, taler jeg med min agent. Hvem vil ikke spille for Bayern?, fortæller Douglas Costa til tyske Bild.