Bayern-boss: Vil snakke med Marco Reus
Illustration
Bundesliga

Bayern-boss: Vil snakke med Marco Reus

Bayern München vil vende mulighederne for at hente Marco Reus hos rivalerne fra Borussia Dortmund.

I Bayern München har man før skabt vrede hos tilhængerne fra Borussia Dortmund. Spillere som Mario Götze og Robert Lewandowski har begge taget turen til den rivaliserende klub, og nu kan en ny stor aftale være på vej. 

FC Bayern München har tidligere været meldt ude efter Dortmund-stjernen Marco Reus, der i sommerens transfervindue ligeledes var et varmt navn i Premier League. Nu afslører Bayern-boss Karl-Heinz Rummenigge dog, at man vil forsøge at hente Reus til klubben: 

- For at være helt ærlig, så vil vi diskutere det internt og helt roligt, før vi træffer en beslutning. I sidste ende er det også op til spilleren selv. Det er ikke længere en hemmelighed, hvad han koster, så der er ikke meget mere at sige om det, siger Rummenigge til tyske Kicker. 

Bayern München fører aktuelt Bundesligaen, hvor man er 13 points foran Dortmund, som har fået en svær sæsonstart.