Bayern-boss: Afviste massivt bud på Müller
Bundesliga

Bayern-boss: Afviste massivt bud på Müller

I Bayern München afslører man nu, at klubben denne sommer har afvist et massivt bud på Thomas Müller.

Interessen har været stor omkring Bayern München i sommerens transfervindue. Her måtte sydtyskerne vinke farvel til rutinerede Bastian Schweinsteiger, der dog til Manchester United og Premier League. Netop United var dog gentagne gange på jagt i Bundesliga-storklubben, hvor Thomas Müller var målet. 

I Bayern München  bekræfter man da også, at klubben denne sommer måtte afvise et stort tilbud på angriberen. Her vil man dog ikke bekræfte, at dette kom fra Old Trafford og United: 

- Jeg kan fortælle, at der har været tilbud, der har været yderst massive. Havde jeg været bankmand, havde jeg været nødt til at acceptere dem. Som fodboldklub, tillod vi dog os selv at lukke døren. Denne er stadig lukket, og det forbliver den. Det er en ting, jeg kan love alle, siger Karl-Heinz Rummenigge til Suddeutsche Zeitung. 
 
Han antyder dog, at tilbuddet på Müller kom fra Premier League: 
 
- Der er en ting, der er sikkert. Med de øgede TV-indtægter, der er i Premier League, bliver det ikke ligefrem lettere at være Bayern München i fremtiden, udtaler Rummenigge. 
 
Thomas Müller har været i Bayern München i 15 år, hvis ungdomskarrieren tælles med. Angriberen er 25 år.