Avis: Lewandowski har fortalt Bayern-holdet at han skifter til sommer
Foto: Getty Images
Bundesliga

Avis: Lewandowski har fortalt Bayern-holdet at han skifter til sommer

Robert Lewandowski har angiveligt planer om at komme til en ny klub i den kommende sæson. Der er bare det problem for ham, at Bayern tilsyneladende ikke vil sælge.

Bayern Münchens tyske angriber Robert Lewandowski har i årevis bevist sig som en af verdens allerbedste angribere, og det har naturligt også skabt spekulationer om, at skulle videre til en anden europæisk storklub.

I den seneste tid har disse rygter taget til, hvor særligt Real Madrid har set ud til at være i spidsen i kampen om 'Lewa'. Nu lader det tilmed også til, at Robert Lewandowski har givet medspillerne besked om, at han skifter til sommer.

Det skriver den tyske avis Bild.

Her er det netop Real Madrid, som bliver nævnt som den næste destination. Dog har Bayern-ledelsen eftersigende gjort det klart, at man ikke ønsker at sælge. Derfor håber Lewandowski nu på, at han kan presse klubben til at forhandle med Real Madrid-præsident Florentino Perez. Nu må den polske måltyv og dennes nye agent Pini Zahavi bare vente og se, hvad der sker.

Udover Real har der også været historier fremme om, at Chelsea skulle være interesserede, men at det sandsynligvis bliver Real Madrid, hvis Lewandowski overhovedet ender med at skifte klub.

Lewandowski har i denne sæson plaffet 27 mål ind i 27 kampe for Bayern i Bundesligaen, og har i de to foregående sæsoner ramt 30 scoringer i den bedste tyske række. Dertil følger mål i de øvrige turneringer, som betyder, at han har rundet 40 kasser. I denne sæson er han indtil videre på 38 i alle turneringer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.