Ancelotti rygtes til Bayern München
Foto: Matthias Schrader/Polfoto
Bundesliga

Ancelotti rygtes til Bayern München

Et stort puslespil til sommer kan sende den italienske træner Carlo Ancelotti til Bayern München.

Tidligere Real Madrid-, Paris Saint-Germain- og Chelsea-træner Carlo Ancelotti er uden job for tiden, og selv om han ganske givet nyder at være uden pres, er han også ivrig efter at komme tilbage på træningsbanen.

Den dygtige italienske træner har talt om, at han gerne vil tilbage i job allerede i januar og gerne i Premier League, men er han tålmodig, kan han blive en del af en større kabale og ende i en tysk topklub.

Sport Mediaset skriver nemlig, at Carlo Ancelotti kan blive afløseren for Pep Guardiola i FC Bayern München, når spanierens kontrakt udløber næste sæson. Guardiola er nemlig et varmt navnt i Manchester City og har været det gennem længere tid, og flere medier har tidligere fortalt, at han allerede har en mundtlig aftale på plads med den engelske klub, der ellers har Manuel Pellegrini i det varme sæde.

For Carlo Ancelotti bliver det nok afgørende, om han får tilbudt et job, han finder interessant allerede i januar, for så vil han måske ikke vente og håbe på et job hos den tyske storklub, der har en udlejet Pierre Emile Højbjerg i truppen.