Agent: Reus-rygte er sludder
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Bundesliga

Agent: Reus-rygte er sludder

Marco Reus´ agent afviser blankt, at hans klient er blevet enig med Real Madrid om en aftale.

Marco Reus er et varmt navn i transfervinduet. Dortmund-profilen har først kontraktudløb i 2017, men kan forlade den tyske klub, hvis et bud rammer 25 millioner euro. Fredag gik rygterne på, at Real Madrid havde landet en aftale med den tyske landsholdsspiller.

Rygterne skydes dog ned af spillerens agent Dirk Hebel. Han understreger, at Reus fortsat er Dortmund-spiller, mens også klubben torsdag meldte ud, at man efter spillerens eget ønske ville give tid til at vurdere situationen:

- Rygterne om, at Marco Reus er blevet enig med Real Madrid er det rene sludder. Der er ingen aftale, siger Dirk Hebel ifølge Goal.com

Marco Reus er aktuelt ude med en ankelskade, der har kostet ham en pause siden slutningen af november. Fra sidelinjen har han kunne følge Dortmund kæmper i bunden af den tyske Bundesliga, hvor storklubben i vinterpausen er at finde under nedrykningsstregen.