Zimling: Jeg er ikke Christian Poulsen
Illustration
Benelux

Zimling: Jeg er ikke Christian Poulsen

Niki Zimling kan sagtens forstå sammenligningen med Christian Poulsen, men han mener ikke, at der er meget at have den i.

De hollandske mestre fra Ajax Amsterdam råder som sædvanlig over et purungt hold, men som på alle andre hold er der også i Ajax brug for noget rutine, som de unge spillere kan støtte sig til. Den rutine kom i sidste sæson fra Christian Poulsen, og i denne sæson kommer den også fra en dansker.

På transfervinduts sidste åbningsdag hentede Ajax Niki Zimling i Mainz som en direkte afløser for Christian Poulsen, og Zimling erkender, at han skal træde i Poulsens fodspor, men ellers vil han ikke sammenlignes med landsmanden.

- Hvis du ser på vores rolle på holdet, er sammenligningen naturlig, men som spillere kan vi ikke sammenlignes, siger Niki Zimling til Metro.

Danskeren debuterede for Ajax i lørdags, og han har fået en god start i den hollandske hovedstad, hvor han ikke prøver at påtage sig en rolle, han ikke er bekvemt med.

- Jeg føler, det går godt. Jeg prøver at hjælpe holdet ved at vise lederegenskaber, og det er ikke en rolle, jeg spiller. Det er min naturlige spillestil, og jeg trives med det. Jeg ser det som en stor udfordring at være her, og jeg prøver at være en rollemodel for de unge, lyder det fra Zimling.

Niki Zimling og resten af Ajax-mandskabet møder i morgen Paris Saint Germain i Champions League.