Tidligere FCK-spiller på vej hjem til Belgien
Benelux

Tidligere FCK-spiller på vej hjem til Belgien

Igor Vetokele sættes i forbindelse med et skifte til Standard Liege.

Angriber Igor Vetokele forlod forrige sommer FC København til fordel for engelske Charlton, der angiveligt betalte 22 millioner kroner for spilleren. Men allerede efter kun en sæson i Championship ligner det, at Vetokele er på vej mod endnu et skifte.

Vetokele har ellers nettet 11 gange i 33 kampe for Charlton, men har i denne sæson fået konkurrence i form af danske Simon Makienok, der har startet inde i de første kampe.

Nu meddeler det belgiske medie Het Belang van Limburg, at den tidligere FCK'er skal spille for Standard Liege. Vetokele skal være blevet set på stadion i gårsdagens kamp mod Club Brügge, hvor Standard Liege fik tæsk med hele 1-7.

23-årige Vetokele har tidligere spillet for Gent og Cercle Brugge i Belgien.