Video : Tipsbladet
Benelux

Tidligere Ajax-assistent: Dolberg er nu 30 millioner mindre værd

Den tidligere Ajax Amsterdam-assistent Peter Boeve kritiserer klubbens tidligere cheftræner Marcel Keizer.

Kasper Dolberg scorede i sin første seniorsæson for Ajax Amsterdam den ene perle efter den anden, men er nu kommet i fare for at misse VM-slutrunden til sommer efter et sløjt efterår. 

Den 20-årige angriber er blevet fravalgt til fordel for rutinerede Klaas Jan Huntelaar og har generelt ikke ramt det samme niveau, som han imponerede med i sidste sæson.

Selv har angriberen da også fortalt, at han ikke har været tilfreds med sine præstationer, men nu kritiserer den tidligere Ajax-assistent og forsvarslegende, Peter Boeve, også den netop fyrede cheftræner Marcel Keizer for at skade danskerens udvikling:

- Hvordan kan du fortælle en ung fyr som Kasper Dolberg, at han er din førsteangriber og så ikke spille med ham? Han er nu blevet 30 millioner euro mindre værd, men det værste er, at han (Keizer red.) ikke kommunikerede ordentligt med sine spillere. Et hold har brug for klare instrukser og beskeder, siger Peter Boeve til De Telegraaf. 

Peter Boeve var ansat som assistenttræner i Ajax Amsterdam i sæsonen 2000-2001. I sin aktive karriere spillede Boeve 228 kampe for Ajax i perioden fra 1979-1988.

Ajax befinder sig på en andenplads i Æresdivisionen - fem point efter PSV. Kasper Dolberg har scoret fem ligamål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.