For et år siden blev Nemanja Gudelj kraftigt sat i forbindelse med et skifte til Porto, men AZ Alkmaar formåede at holde fast på deres midtbaneprofil. Nu tyder det dog på, at serberen er tabt for Æresdivionsklubben.
Gudelj bliver dog i hollandsk fodbold. Avisen AD skriver, at han kun er detaljer fra et skifte til Ajax.
Det fremgår også, at Nemanja Gudeljs 17-årige lillebror Dragi, der spiller i NAC Breda og deres far Nebjosa, der er scout, også skifter til Amsterdam-klubben.
Gudelj har spillet ni landskampe for Serbien, der til august møder Danmark i den vigtige EM-kvalifikationskamp i Parken. Han var også med, da danskerne vandt 3-1 i Beograd sidste år.