Video : Tipsbladet
Benelux

Kasper Dolberg nærmer sig comeback: Træningen intensiveres

Den danske angriber kan se frem til mere og mere belastning i træning, efter han har siddet ude siden omkring juletid.

Mens det danske fodboldlandshold i øjeblikket forbereder sig på to testkampe mod henholdsvis Panama og Chile, løber angriber Kasper Dolberg, med fire landskampe på cv'et, i Ajax og håber på et snarligt comeback.

Danskeren blev skadet i 2017's sidste kamp mod Willem II, hvor han rev et ledbånd over i højre fod, og først nu her er han ved at være tilbage.

Mandag viste Ajax billeder af danskeren, der var tilbage på træningsbanen, og ifølge træner Erik ten Hag er der forhåbninger om, at den 20-årige angriber - der har scoret i alt otte gange for Ajax i denne sæson og lavede 23 mål for klubben i sidste sæson - snart er til rådighed igen.

- Kasper har regelmæssigt (i den seneste måned, red.) trænet udendørs, og nu kommer vi til at intensivere hans udendørs træning, siger Erik ten Hag til klubbens hjemmeside.

På grund af landsholdspausen er mange spillere væk fra Ajax i disse dage, og den tid bruger Dolberg altså på at komme tilbage i holdtræning og senere i kamp for Ajax, der ligger nummer to i rækken - syv point efter PSV.

- I de kommende dage, hvor flere har fri, vil Kasper fortsætte med at træne, og så håber jeg, at han kan slutte sig til truppen ret hurtigt, siger Erik ten Hag.

Kasper Dolberg har i denne sæson spillet 18 kampe for Ajax i ligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.