Jørgensen nyder det i Feyenoord: Klubben har hjulpet mig meget
Foto: Getty Images
Benelux

Jørgensen nyder det i Feyenoord: Klubben har hjulpet mig meget

Den danske angriber Nicolai Jørgensen nyder at spille fodbold i Feyenoord, hvor han gerne bliver.

Han var topscorer i Hollands bedste fodboldrække i sidste sæson, og den danske angriber Nicolai Jørgensen nyder da også at spille fodbold i Feyenoord, som han også vandt mesterskabet med i fjor.

Denne sæson har dog ikke været lige så god for danskeren og danskerens klub. Jørgensen har scoret syv gange, og Rotterdam-holdet ligger som nummer fem i rækken.

Han fortæller, at han i sommer slet ikke var i tvivl om, at han ville fortsætte karrieren i Feyenoord, selv om der muligvis var stor interesse.

- Jeg har ikke travlt, og jeg var ikke tæt på noget skifte i sommer, siger han til Elf Voetbal og forklarer:

- Jeg har det godt i Feyenoord, og jeg ser det ikke som en straf, hvis jeg ender med at blive her i resten af min karriere. På den anden side ved alle i fodboldverdenen, hvordan det hele hænger sammen. Hvis Feyenoord får et bud og køber fem nye spillere, er de skøre, hvis de handler på det.

- Klubben har hjulpet mig meget ved at hente mig, og jeg kan give noget tilbage til økonomien på et tidspunkt i fremtiden. Selvfølgelig er jeg ambitiøs og nysgerrig omkring, hvor højt mit loft er, siger danskeren.

Den danske angriber forventes at starte inde på søndag - rækken starter op igen i weekenden efter en kort vinterpause, og Feyenoord møder ærkerivalerne Ajax på udebane. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.