Hotel brød i brand på Ajax-træningslejr
Foto: Ajax.nl/Louis van de Vuurst
Benelux

Hotel brød i brand på Ajax-træningslejr

Det gik pludselig vildt for sig, da brandalarmen på Ajax' hotel i Østrig på en træningslejr pludselig gik af.

Den hollanske klub Ajax påbegyndte mandag deres træningslejr i østrigske Neustift. I Ajax spiller der en række danskere som Niki Zimling, Nicolai Boilesen, Lucas Andersen og Lasse Schöne, mens det må forventes at Viktor Fischer ikke er med på træningslejren endnu på grund af U/21-EM.

Men midt på førstedagen af træningslejren skete der noget vildt. På Ajax' hjemmeside fortælles det, at man under træningen pludselig kunne høre brand-alarmen gå af. Der var gået ild i noget. 

Det viste sig dog, at det handlede om nabohotellet Jagdhof hotel, og heldigvis for Ajax-spillerne ikke deres eget. Blot for en sikkerhedsskyld eftersom brandalarmen også var gået af på Ajax-hotellet blev spillerne bedt om at blive udenfor i en halv time inden de kunne komme ind igen.

Dermed en meget begivenhedsrig første dag for Ajax-spillerne på træningslejren.

Ajax skal i den kommende sæson forsøge at få mesterskabet tilbage til Amsterdam efter PSV vandt mesterskabet i sidste sæson med hele 17 point ned til Ajax.