Har spillet samtlige minutter: Nielsen nyder Gent
Foto: tipsbladet.dk
Benelux

Har spillet samtlige minutter: Nielsen nyder Gent

Lasse Nielsen har spillet samtlige minutter for Gent i denne sæson, og han nyder den store tillid.

Lasse Nielsen er på alle måder en af Gents vigtigste spillere, hvilket blot understreges af, at den tidligere AaB-spiller har spillet samtlige minutter for klubben i denne sæson, hvad end der har været belgisk ligabold eller Champions League på programmet.

Og danskeren glæder sig over, at pilen i alle tilfælde har peget på ham.

- Med Johansson og Mitrovic kom to spillere med erfaring fra højeste niveau, så det er klart, at konkurrencen er enorm. Jeg har indtil videre spillet hver eneste gang, og det gør mig glad. Jeg håber, det fortsætter sådan resten af sæsonen, siger Lasse Nielsen ifølge klubbens hjemmeside.

Lasse Nielsen og Gent møder i aften Lyon på udebane i Champions League.