Video : Tipsbladet
Benelux

Glemt Ajax-dansker: Dolberg gør det pissegodt - er ingen smartass

19-årige Markus Bay er ikke misundelig på Kasper Dolberg, selv om Ajax' anden dansker spiller på reserveholdet, mens den danske landsholdsspiller er en af stjernerne. Bay håber stadig på selv at få et gennembrud hos hollænderne.

På Ajax' førstehold spiller en 19-årige Kasper Dolberg. Han er fast mand i startopstillingen, har scoret 11 gange i sæsonen, har fået landsholdsdebut og sættes ugentligt i forbindelse med Europas allerstørste klubber.

På Ajax' andethold spiller ligeledes en 19-årig dansker, Markus Bay.

Han er ikke på landsholdet eller fast mand på rygtebørsen, tværtimod er han reserve hos reserverne. Han kom til Ajax i 2013, men har siden siddet ude i halvandet år med en skade, hvilket hæmmede hans udvikling. Alligevel er han ikke misundelig på den succesfulde landsmand.

- For det første fortjener han al den opmærksomhed, han får. Han gør det pissegodt. Og så er han en af mine bedste venner, og jeg under ham alt det bedste. Han er ikke en smartass, så når han og jeg er sammen, er det ikke hele tiden ”Årh, så du mit mål?” Han har ikke brug for at føre sig frem hele tiden, siger Markus Bay til Tipsbladet.

Det tidligere Brøndby-talent tror og håber stadig, at han kan få et gennembrud i Amsterdam, selv om han i denne sæson kun har optrådt syv gange for reserveholdet. Da han var skadet, overvejede han at vende hjem til Danmark, men han blev.

- Nu har jeg taget et valg om, at det er fodbold, jeg satser på. Man kan selvfølgelig også spille fodbold i Danmark, men jeg vil prøve mine kræfter af i udlandet, og jeg tror stadig på, jeg nok skal nå det. Hvis jeg ikke slår igennem i Ajax, er det ikke verdens ende. Det har der været masser af eksempler på, for eksempel Krohn-Dehli. Han tog også tilbage til Brøndby, og han spiller i Sevilla i dag, siger Markus Bay.

Læs hele interviewet med Markus Bay i den nyeste udgave af Tipsbladet.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Interview med Thomas Delaney før debuten i Bundesligaen
- Analyse af Christian Eriksen og hans aktuelle superform
- Interview med Gladbach-sportsdirektør Max Eberl
- Africa Cup of Nations-overblik
- Portræt af Sevilla-symbolet Steven N'Zonzi
- Analyse: Derfor køber kineserne ind i januar
- Klubportræt: Huddersfield
- Ugens transferoverblik
- Spiltips
- Resultater