De Boer: Zimling er en rigtig Ajax-spiller
Illustration
Benelux

De Boer: Zimling er en rigtig Ajax-spiller

Ajax-træner Frank de Boer giver ikke meget for kritikken af klubbens anskaffelse af Niki Zimling.

På transfervinduets sidste dag hentede Ajax Niki Zimling på en lejekontrakt i Mainz 05. Siden har både fans og kritikere spurgt om danskeren overhovedet passer ind i klubbens filosofi, men den kritik giver cheftræner Frank de Boer ikke noget for. Han ser netop en rigtig Ajax-spiller i danskeren.

- Jeg ser ham lidt som en erstatning for Christian Poulsen. Zimling har den samme indstilling, han har lederevner og er en rigtig Ajax-spiller. Jeg har også set, at han kan lide at spille fremad, og det er altid godt, udtaler det De Boer til Ajax TV.

Før skiftet til Mainz 05 var Niki Zimling på hold med både Lasse Schöne og den hollandske landsholdsmålmand Jasper Cillessen i NEC Nijmegen.

- Jeg har forhørt mig hos vores danskere spillere og Jasper Cillessen, der kender ham fra NEC Nijmegen. De var også meget positive over for Zimling.

- Det er en gut på næsten 30. Han kan spille teknisk god fodbold, men han kan også uddele nogle tæsk, hvis det skulle være. Det bliver en spiller ikke dårligere af.