De Boer om Liverpool-rygte: Tænker ikke på udlandet
Illustration
Benelux

De Boer om Liverpool-rygte: Tænker ikke på udlandet

Brendan Rodgers og Liverpool har gang i en skidt sæson, og det har fået Frank de Boers navn til at poppe op i Liverpool på rygtebasis. Træneren tror dog ikke på, det bliver lige nu.

Siden 2010 har træneren i den hollandske danskerklub Ajax Amsterdam heddet Frank de Boer. Hollænderen har taget fire mesterskaber på stribe, og han er selvsagt et stort navn i europæiske klubber, der også har lagt mærke til den tidligere professionelle spillers arbejde som træner.

Derfor er det ikke nogen overraskelse, at han bliver sat i forbindelse med jobs, når de bliver ledige, eller når der spekuleres i, om de bliver ledige - som Liverpool denne sæson. Frank de Boer har da også et håb om at prøve at træne i det store udland på et tidspunkt, han vil bare ikke forlade Ajax midt i en sæson, fortæller han i et interview med telegraaf.nl.

- Jeg tænker ikke over udlandet, fordi jeg er optaget af Ajax. Liverpool var engang forbi for at høre, om det var en klubben, jeg var interesseret i, og jeg tænkte 'tja'. Jeg havde det på samme måde med Tottenham, siger Frank de Boer.

Det 'tja' skal dække over, at Frank de Boer naturligvis er interesseret i at træne en af de store engelske klubber, men han vil ikke væk fra Ajax midt inde i en sæson. Derfor skal Liverpool formentlig vente til sommer, hvis der er hold i rygterne om, at klubben er interesseret i den hollandske succestræner.