Budkrigen om Alexander Scholz fortsætter
Foto: Polfoto
Benelux

Budkrigen om Alexander Scholz fortsætter

Alexander Scholz er en eftertragtet herre hos Anderlecht og Standard Liege, som begge skal betale over 15 millioner kroner til Lokeren, hvis danskeren skal skifte klub.

Den 22-årige danske forsvarsspiller Alexander Scholz er et særdeles varmt navn i belgisk fodbold i disse tider. 

Forsvarsspilleren som er blevet en stor succes i Lokeren er nemlig en eftertragtet herre i de to belgiske klubber, Anderlecht og Standard Liege. 

Men mens ingen af klubberne indtil videre har haft held med at sikre sig danskeren, så erfarer BT nu, hvad det vil kæve af klubberne, hvis de vil sikre Alexander Scholz, inden ransfervinduet smækker i. 

BT skriver nemlig, at Lokeren forlanger 15 millioner kroner af Anderlecht, hvis de skal købe danskeren. Derudover skal Anderlecht forpligte sig til at betale 1,9 millioner kroner, hver gang de kvalifcerer sig til gruppespillet i Champions League, mens danskeren er i klubben, mens handlen også vil inkludere præstationsbonusser og videresalgsklausuler. 

Standard Liege derimod skal yderligere til lommerne, hvis de skal hente Alexander Scholz. Lokerren forlanger nemlig, at Standard Liege smider 20 millioner kroner for danskeren, fordi Lokeren vurderer, at Standard Liege har dårligere forudsætninger for at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League, mens den højere pris samtidig skal ses som en straf, efter Standard Liege kontaktede Alexander Scholz uden Lokerens tilladelse.