Video : Tipsbladet
Benelux

Ajax-træner har stor tillid til Dolberg

Marcel Keizer tror stadig på Kasper Dolberg og spår ham en stor sæson.

Kasper Dolberg har været kritiseret for at være for uskarp foran mål, hvor han i denne sæson fortsat har sit første mål til gode.

Det bekymrer ikke Ajax-træneren, Macel Keizer, som stadig har tillid til sin danske angriber.

- Kasper har lidt flere problemer i år end i sidste år, men alle ved, at det er svært for en ung knægt at fortsætte sit høje niveau, siger Marcel Keizer til Ajax TV og fortsætter:

- Vores tillid til Kasper er stor, og vi tror, at han kan få en god sæson i sidste ende.

Ajax har op til sæsonen hentet klubbens tidligere stjerne-angriber Klaas Jan Huntelaar tilbage, og Keizer glæder sig over, at han har et supplement til Kasper Dolberg.

- Det er luksus at have Huntelaar. Han træner hårdt og går fanatisk til træningen. Det er en vigtig del, men bare en af grundende til at han kom til Ajax.

Selvom Ajax traditionel har spillet med en central angriber, så blev Kasper Dolberg og Klaas Jan Huntelaar brugt samtidig i det sidste kvarter af weekendens opgør mod FC Groningen - en periode hvor Lasse Schöne scorede.

Marcel Keizer har også noteret sig, at Kasper Dolberg kan bruges andre steder end i angrebet.

- Vi ved, at Kasper har spillet venstrekant i sin ungdom. Men vi skal nok finde en plads til ham, ligesom med Huntelaar. Vi ser på, hvordan vi i perioder kan bruge dem begge samtidig, siger Keizer.

Vi skal alligevel ikke forvente at se dem begge fra start, når Ajax skal forsøge at sikre sig billet til Europa League, når de på torsdag møder Rosenborg.

- Måske er det en idé til senere i sæsonen, det kommer ikke til at ske inden for de næste par uger eller deromkring.

Ajax tabte det første opgør til Rosenborg på hjemmebane med 1-0.