Ajax med Fischer og Schöne i spil slog Feyenoord i De Klassieker
Foto: Polfoto/Peter Dejong
Benelux

Ajax med Fischer og Schöne i spil slog Feyenoord i De Klassieker

Det var Ajax, der løb med sejren i Hollands største fodboldrivalisering. Ajax slog Feyenoord.

Der var ikke blevet plads til Viktor Fischer i startopstillingen til dagens vigtige Klassieker-opgør mod Feyenoord, mens Lasse Schöne dog fik en plads i startopstillingen. 

Kampen startede dog meget skidt for Ajax, da Jairo Riedewald i kampens begyndelse måtte udgå med en skade og erstattes af Nick Viergever. 

Den dårlige start fortsatte efter 13 minutter, da udebaneholdets Jens Toornstra bankede gæsterne i front med 0-1. 

Der blev dog hurtigt svaret igen for Ajax, da Amin Younes, der var foretrukket i startopstillingen fremfor Viktor Fischer, i feltet afdriblede et par Feyenoord-spillere og prikkede bolden forbi den tidligere Ajax-målmand Kenneth Vermeer til 1-1, der også var stillingen ved pausen. 

20 minutter inde i anden halvleg kunne et af Europas allerstørste talenter, Riechedly Bazoer, bringe Ajax på 2-1, da bolden faldt perfekt foran ham, og han sendte bolden i mål til 2-1. 

Blot to minutter senere fik Ajax en gylden mulighed for at lukke kampen. Efter et par rigtigt gode kombinationer i det lille felt trak Kenneth Vermeer Ajax-anfører Davy Klaassen ned, og så var der dømt straffespark. 

Det straffespark skulle Nemanja Gudejl tage sig af, men hollænderen sparkede hårdt og over målet, og lukkede dermed Feyenoord ind i kampen igen. Til trods for spilovertag i kampens slutfase formåede Giovanni van Bronckhorst's mandskab ikke at passere Jasper Cillessen og Ajax-defensiven kunne ånde lettet op.

Ajax og Amsterdam slog Feyenoord og Rotterdam i Hollands mest prestigefyldte opgør.