Bendtner med i vild otte-målskamp
Foto: Polfoto
Generelle

Bendtner med i vild otte-målskamp

Wolfsburg og Werder Bremen gav smæk for skillingen i Tyskland, da de spillede 5-3.

Det blev dog kun til ét minut plus tillægstiden for den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner, da Wolfsburg og Werder Bremen mødtes. Derfor nåede han ikke at bidrage til målfesten.

Inden da havde Bendtners nærmeste konkurrent til startpladsen Bas Dost scoret to kasser. Foruden var også Caligula på med to mål for Wolfsburg. 

Det var en kamp, hvor der var gang i den i to perioder. Efter de første 28 minutter stod der 3-2 til Bremen, hvor der blev scoret på noget, der minder om hvert angreb. 

I anden halvleg var der dog kun Wolfsburg på banen. Her scorede VW-klubben tre mål på fem minutter og lukkede kampen.

Dermed bliver Wolfsburg på andenpladsen i Bundesligaen, og Bas Dost har nu scoret 13 gange i ligaen mod Bendtners ene.