Agüero overhaler Tevez: Mest scorende sydamerikaner
Foto: Jon Super/Polfoto
Generelle

Agüero overhaler Tevez: Mest scorende sydamerikaner

Agüero er nu beviseligt bedre end landsmanden Carlos Tevez - i hvert fald når det kommer til at score mål i Premier League, hvor Agüero nu er den mest scorende sydamerikaner.

Efter otte ugers skadespause vendte Sergio Agüero lørdag tilbage for Manchester City – og scorede selvfølgelig med det samme.

Målet var dog ikke meget værd, da Liverpool allerede var foran 3-0 og endte med at vinde 4-1 på Etihad Stadium.

Men en lille sejr var der da til Agüero, som med sit 85. mål for City overhalede den tidligere City-angriber Carlos Tevez som den mest scorende sydamerikaner i Premier Leagues historie.

Med målet er Agüero ikke bare bedre end sin landsmand på den sydamerikanske topscorerliste i Premier League, han er bedre end alle. Det fremgår af Premier Leagues officielle hjemmeside.

Top 10 mest scorende sydamerikanere i Premier League (antal mål i parentes):

Sergio Agüero, Argentina (85)
Carlos Tevez, Argentina (84)
Luis Suarez, Uruguay (69)
Gustavo Poyet, Uruguay (54)
Nolberto Solano, Peru (49)
Juan Pablo Angel, Colombia (44)
Juninho, Brasilien (29)
Hugo Rodallega, Colombia (29)
Carl Cort, Guyana (28)