Vendsyssels trænerskifte gav gevinst mod Silkeborg
1. division

Vendsyssels trænerskifte gav gevinst mod Silkeborg

I torsdagens eneste Bet25 Liga-kamp trak Vendsyssel sig hjemme sejrrigt ud af opgøret mod oprykningsfavoritterne fra Silkeborg.

I weekenden meddelte Ove Christensen, at han var fortid i Vendsyssel FF, hvorfor klubben pludseligt stod uden træner. 

Det fik klubben dog hurtigt styr på, og torsdag stod sportschef Jacob Krüger, Ole Søndergaard og assistent Henrik Pedersen på sidelinjen, da de hjemme tog i mod Silkeborg, der med en sejr kunne rive sig godt i retning af Superligaen. 

Sådan kom det dog ikke til at gå. En scoring af brasilianske Brandao kort før pausen, sikrede nemlig Vendsyssel en snæver 1-0-sejr over Silkeborg. 

Det betyder at Silkeborg fastholder deres placering som nummer tre, men de skal nu føle sig mere truede af netop Vendsyssel, der rykker op som nummer fire. Der er fire point mellem de to mandskaber.