Vejle: Forventer tingene falder på plads i weekenden
Illustration
1. division

Vejle: Forventer tingene falder på plads i weekenden

Vejle Boldklub nærmer sig en redning. Tirsdag aften tilbød en anonym investor at dække otte millioner kroner.

Sent tirsdag aften gav en anonym investor tilsagn til, at han vil spæde otte millioner i Vejle Boldsklub, hvilket får direktør Per Olesen til at tro på en redning af den konkurstruede klub.

- Som tidligere bankmand ved jeg godt, at 75 procent ikke er 100 procent, og vi derfor ikke er helt i mål endnu. Men den værste hurdle med at finde pengene, er nu overstået, udtaler han til Ritzau.

Dermed har klubben fundet 18 millioner kroner, og ledelsen arbejder nu på, at det investorselskab, der ejer spillerne, er villige til at sælge rettighederne tilbage til klubben. 

- Det kommer naturligvis ikke af sig selv, men vi er positive, og jeg er optimist omkring fremtiden i Vejle Boldklub. Vi forventer, at tingene er faldet på plads inden weekenden, ellers sker det allersenest på mandag, siger Per Olesen.