Svendborg sløjfer legendarisk stadionnavn
Foto: Nils Svalebøg Mogensen/FS/Polfoto
1. division

Svendborg sløjfer legendarisk stadionnavn

FC Svendborg skal ikke længer spille sine hjemmekampe på Høje Bøge Stadion. Det gamle stadion skifter navn til Fynske Bank Arena.

Det har været en af de sidste bastioner i kategorien 'originale stadionnavne', men nu er det slut for FC Svendborgs hjemmebane. Gennem årtier har 2. divisionsklubbens hjemmebane båret navnet 'Høje Bøge Stadion', men nu har klubben fulgt den generelle trend i dansk fodbold og solgt navnerettighederne til stadion.

Fremover skal FC Svendborg således spille sine hjemmekampe på Fynske Bank Arena og ikke Høje Bøge. Det skriver Fyens Stiftstidende.  

Det er ikke det første navneskift, fans af den sydfynske klub har skulle sluge i de senere år. I 2008 skiftede klubben således navn fra Svendborg fB til FC Svendborg.

Nu er der taget endnu et skridt i kommercielliseringens navn, og selvom hjemmebanen fortsat ligger blandt smukke bøgetræer på Sydfyn, skal hjemmekampene altså spilles på Fynske Bank Arena.

Når andre hold end FC Svendborg skal spille på stadion, vil det dog stadig bære navnet Høje Bøge Stadion.