Skidt situation for Hobro: Spillede 50 minutter med mulig hjernerystelse
Foto: Lars Ronbog/Getty Images
1. division

Skidt situation for Hobro: Spillede 50 minutter med mulig hjernerystelse

Yaw Amankwah fik en grim hovedskade i lørdagens opryknings-duel mod Vendsyssel, men han spillede videre trods hårde krav på området.

Lørdag var der finale i 1. division, da Hobro IK og Vendsyssel FF skulle afgøre, hvilken af de to klubber der skulle rykke direkte i Alka Superligaen. Den bedrift løb Hobro med i 1-0-sejren, hvor der blev ofret alt fra værternes spillere. 

Måske også lidt for meget. I en duel kom værternes Yaw Amankwah galt afsted med en hovedskade, der lignede en mulig hjernerystelse. Hobro valgte dog at holde profilen på banen, selvom reglerne klart kræver udskiftning ved hjernerystelse. Hjemmeholdet begrundede med, at man ikke mente, at der var tale om en hjernerystelse. 

Den opfattelse havde hovedpersonen dog selv efterfølgende:

- Jeg tror jeg fik en hjernerystelse.Jeg fik det pludselig dårligt, men jeg klarede at fuldføre kampen, og det er det vigtigste, siger Yaw Amankwah til TV3 Sport og fortsætter:

- Jeg følte i hvert fald et enormt tryk inde i hovedet. Det føltes rigtig slemt, men i sådan en vigtig kamp måtte jeg bare prøve at komme igennem, udtaler han.

Endnu er episoden ikke blevet kommenteret fra officiel hold.