Lyngby på vej mod oprykning efter storsejr
Illustration
1. division

Lyngby på vej mod oprykning efter storsejr

Lyngby imponerede, da HB Køge fik bank

Tyskland kan det. Bayern München kan det. Og nu viser det sig, at Lyngby også kan det. Vinde med de vilde cifre 7-1. Fredag aften var Nordic Bet Ligaens førerhold således på besøg i Herfølge, hvor HB Køge tog imod. Og det var et yderst gavmildt hold, der gik på banen for hjemmeholdet.

Således skulle der ikke gå mere end fem minutter før David Boysen kunne bringe gæsterne foran med 1-0. Kun 22 minutter senere var stillingen 3-1 og alle tre mål var sat ind af førnævnte Boysen. Inden pauseteen meldte Kristian Lindberg sig også på banen, da han på straffespark gjorde det til 4-0. 

Hvis hjemmeholdet havde håbet på, at tempoet ville blive sat ned i anden halvleg, så kom de hurtigt på andre tanker, for både Sørensen, Gytkjær og Boysen bankede bolden i nettet i løbet af de sidste 45 minutter, inden hjemmeholdet kunne juble over en scoring, da Seeger-Hansen kunne reducere den store Lyngby-føring i overtiden.

Resultatet betyder, at Lynby nu har 30 point efter 14 kampe og har dermed hele seks point ned til Vendsyssel FF, der vandt med 1-0 hjemme over topholdet fra Viborg, på tredjepladsen. Vendsyssels sejr kom i land på en scoring af Morten Bertolt tre minutter inde i overtiden.