Lyngby og AGF delte i underholdende opgør
1. division

Lyngby og AGF delte i underholdende opgør

Lyngby og AGF bød på underholdende fodbold, da de tørnede sammen i andensidste spillerunde i 1. division, hvor også Skive og Fredericia samt HB Køge og Roskilde var i spil.

AGF er ganske vidst rykket op i Superligaen takket være Lyngby, som i sidste spillerunde ikke formåede holde liv i deres håb om et retur til Danmarks bedste fodboldrække. Lige præcis Lygnby var modstanderen lørdag, da andensidste spillerunde blev fløjtet i gang. Aarhusianerne havde taget turen fra Fredensvang til hovedstaden, og med i bagagen havde de en underholdene fodboldkamp. 

Det tog dog lidt tid, før at chancerne begyndte at strømme ind, men da de kom medbragte de mål. Efter 26 minutter stak Danny Olsen nemlig Mate Vatsadze i dybden, hvor georgeren kæmpede sig forbi Lyngbys Mads Nordam, hvorefter han lobbede bolden over Lyngby-keeperen til 1-0. 

Under ti minutter senere, i det 35. minut, fik Lyngby dog muligheden for at komme tilbage i kampen, da Johan Lædre Bjørdal hev Philip Rasmussen i trøjen, hvorefter der blev dømt straffespark til hjemmeholdet. Et spark som Frederik Gytkjær fornemt udnyttede, dog med fingerspidserne af Lukas Fernandes' fingre på. 1-1.

Det var også stillingen ved pause, men hvad end Morten Wieghorst havde fortalt gæsterne i omklædningsrummet måtte have hjulpet. 40 sekunder inde i anden halvleg slog Daniel Christiansen nemlig bolden direkte ind i hovedet på Johan Lædre Bjørdal, der scorede og dermed gjorde skaden fra straffesparket god igen.

Lyngby gav dog ikke op af den grund. Efter en massivt pres mod AGF-målet fik hjemmeholdet helt fortjent udlignet, da Gytkjær endnu en gang havde sidste fod på bolden, og efter 63 minutter stod den altså 2-2.

Presset mod gæsternes mål var efterfølgende aftagende, men ingen kom for alvor frem til hvad der lignede det afgørende mål. Derfor sluttede kampenogså 2-2. 

Andetsteds sikrede HB Køge tre points forspring til FC Roskilde, da de på hjemmebane sejrede 2-0 på mål af de brasilianske offensivkræfter Bruninho og Brandao. 

I bunden af tabellen var også Skive og Fredericia på besøg, hvor sidstnævnte fortsat kæmper om nedrykning. Intet tydede på at det ville ændre sig, da Skive ved halvleg var foran med 2-0, men en flot anden halvleg  sikrede Fredericia kom tilbage i kampen, og sikrede 2-2. Dermed rykker de et points foran AB, hvilket kan blive afgørende i divisionens sidste spillerunde.