1. division

HB Køge fortsætter nedturen

HB Køge har i skrivende stund kurs mod 2. division efter endnu et nederlag - denne gang til FC Vestsjælland.

HB Køge blev på forhånd regnet som et af de mandskaber, der skulle spille med om oprykning til Superligaen i denne sæson, og det kan da også sagtens være, at det er sådan, det ender. Men en ting er helt sikkert: lige nu ser det bestemt ikke sådan ud.

Superliga-nedrykkerne havde i løbet Betsafe Ligaens første fire spillerunder ikke formået at vinde, og meget bedre blev det ikke i femte forsøg, hvor holdet tabte 0-1 på hjemmebane til FC Vestsjælland. Danni König blev matchvinder efter 50 minutter af opgøret mod fusionsklubben, der nu ligger til nedrykning.

Også HB Køges mednedrykkere, Lyngby, satte point til søndag eftermiddag. De blåblusede sjællændere måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Hobro.

Så var der straks mere skud i opgøret mellem Fredericia og FC Fyn. Her endte det nemlig 3-3 på trods af, at de fynske gæster mod slutningen af 1. halvleg var foran med komfortable 2-0. Senere fik hjemmeholdet bragt sig foran 3-2, inden FC Fyn udlignede til allersidst.

Skive vandt 2-0 over FC Hjørring.