FC Fyn bekræfter konkurs
FC Fyn har længe kæmpet med at finde økonomisk fodfæste, men det er ikke lykkes. Tidligere i dag startede rygterne om, at klubben havde opgivet at finde en løsning på sine problemer, og nu bekræfter FC Fyn på sin hjemmeside, at den indstiller aktiviteterne.
- Det er med stor vemod, at vi har måttet tage dette drastiske skridt. Vi mener, vi har vendt hver en sten i bestræbelserne på at skabe grundlag for fortsat drift af klubben og at vi som ansvarlig ledelse nu må konstatere, at bestræbelserne har været forgæves, siger klubbens bestyrelsesformand Klavs Larsen.
Klubben har været i kontakt med udenlandske investorer for at opnå tilsagn om en kapitalindsprøjtning, men disse forhandlinger nåede aldrig at blive færdiggjorte.