AGF-profil: Brønshøj ingen walkover
Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto
1. division

AGF-profil: Brønshøj ingen walkover

AGF's Daniel Christensen forventer en svær kamp mod Brønshøj trods deres sidsteplads i 1. divison.

Det er to hold i vidt forskellig form, der møder hinanden søndag eftermiddag i Århus. AGF har ikke tabt i tolv kampe og ligner efterhånden en oprykker til Superligaen. I den anden ende af tabellen ligger Brønshøj sidst og har ikke vundet en kamp siden midten af oktober.

Alt tyder på en sejr til AGF, men Daniel Christensen advarer mod at tage for let på opgaven.

- Nej, det bliver bestemt ikke nogen walkover, hvilket efterhånden også er blevet bevist så mange gange i den her række. I 1. division findes der ikke lette kampe. Det er det kedelig svar, men sådan er det.  

- Om det er Brønshøj eller Viborg, vi møder, går vi ind til kampen for at vinde og for at lægge endnu mere til vores spil. Det er den samme tilgang hver gang, siger Christensen til Århus Stiftstidende.

AGF har vundet sæsonens to første kampe mod Brønshøj med en målscorer på 7-1.