Blodpræparater og avancerede steroider er ikke lige så effektive i fodbold som i et Tour de France eller OL-år i atletikkens største discipliner. Men det er tæt på.
Når man jagter promiller i præstations-forbedringer gennem kost, søvn og trænings-teknikker, er det absurd at tro, at ekstra ilt-kapacitet i det sidste kvarter af en knockout-kamp i slutningen af sæsonen eller at få stjernen tilbage fra en skade på halv tid ikke er attraktivt, når karrierer og millioner er på spil.
De største cykelhold i verden har et budget, der ligger et sted mellem FC Københavns og Club Brugges. Meget få af de atletikstjerner, vi skal se til næste sommers OL i Rio de Janeiro, tjener mere end en gennemsnitlig Superliga-spiller.
Jeg bliver dybt bekymret over, hvad der mon gemmer sig i et ugennemskueligt og ofte korrupt politisk fodbold-system, når én ud af tre medaljevindere i udholdenheds-discipliner ved VM og OL mellem 2001 og 2012 afgav dopingtests, der viste mistænkelige resultater.
Spanske topklubber har indtil videre haft held til at sagsøge og tie medier ud, der fortalte om forbindelser mellem sydeuropæiske dopinglæger og de største spanske klubber. Real Sociedads præsident har fortalt om lægeregninger til uspecificerede medikamenter i den sekscifrede euro-klasse, da han overtog klubben og kiggede tilbage i regnskaberne.
Når FIFA forhåbentlig tager hul på en reel reformproces i 2016, skal en oprydning i dopingsager og en ærlig indsats for at forhindre nye sager være en af topprioriteterne.
Dansk fodbold og Anti Doping Danmark kan passende gå forrest med flere uanmeldte tests og presse på for, at det samme sker i de større europæiske ligaer, hvor pengene er 20 gange større.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
