Januar-markedet splitter klubber, spillere og fans

Bragt i Tipsbladets fredagsudgave 6. februar 2015

I timerne omkring transfervinduets lukning i Danmark og det meste af Europa, hørte vi flere gammelkendte historier, som er dybt irriterende og sår tvivl om, hvor sund moderne fodbold med dets milliontransfers og milliardomsætning egentlig er.

I Premier League lukker vinduet lidt over halvvejs i sæsonen, og i en liga, hvor pengene er mange, bliver der skudt i øst, vest og efter alle angribere med antydningen af puls.

Januarmarkedet er anderledes end sommerens. Om vinteren handler klubberne for at få en omgående effekt, mens utilfredse spillere søger mere spilletid, løn og fede signon-fees, og de kortsigtede motiver midt i sæsonen giver en mere barsk tone og rå metoder.

Derfor så vi igen Premier League-spillere hos de store klubber sige nej til klubskifter til mindre hold, hvor spillerne var meget tættere på fast spilletid. Lønniveauet er skruet så højt op, at klubberne i den tunge halvdel af Premier League ikke har råd til de krav, marginalspillere fra de store klubber stiller. Til gengæld hælder mange klubber spillere ud på lån eller fritstiller dem på et tidspunkt, hvor det er sværere at finde en ny klub end om sommeren, og jeg forstår den internationale spillerforening FIFPro, der gerne vil regulere transfermarkedet mere, så spillere ikke bliver sparket ud af deres klubber uden nærmere forklaring.

I Superligaen oplevede vi også, hvor barskt transfervinduet kan være. FC Midtjyllands nigerianske profil Sylvester Igboun havde mulighed for at skifte til kinesisk fodbold, og hvor nogle undrede sig over, hvad Igboun vil i Kina, når hans spillemæssige udvikling på papiret vil have bedre af at tage til en større vesteuropæisk klub til sommer, har jeg sjældent haft større sympati for en spiller, der gik efter pengene.

Igboun kommer fra den barske del af den i forvejen barske storby Lagos. Hans mor døde for flere år siden, der er sygdom i familien, og mange menneskers liv er afhængige af Sylvester Igbouns fodboldkarriere på en måde, som vi slet ikke fatter i trygge Danmark.

FC Midtjyllands ledere knoklede de sidste 36 timer af transfervinduet for at finde en afløser, efter den kinesiske klub Shanghai SIPG tilbød en kontrakt, der kunne sikre Igboun en stor del af resten af livet. Men det lykkedes ikke, og derfor valgte FC Midtjyllands ledelse at bryde et klart mundtligt løfte til Igboun og sagde nej til Shanghai.

Klubben prioriterede forårets guldjagt, og det ville da også være underligt andet, når den nu har skudt over 15 millioner kroner af i transfers og adskillige millioner i signon-fee og lønninger de næste år på nye spillere denne vinter. Fra et sportsligt og strategisk standpunkt var det direkte tåbeligt, hvis Igboun havde fået lov at gå, når FCM ikke kunne få en afløser, klubben mente var på samme niveau, som Lasse Vibe eller Uffe Bech.

Men menneskeligt var nej’et til Igboun et eksempel på, at professionel fodbold er brutalt, og at klubber prioriterer jagten på sejre højere end hensynet til individer, selvom jeg ikke tvivler på, at Claus Steinlein og FCM’s ledelse var oprigtigt kede af at sige nej til Igboun.Midt imellem står fansene. For dem er det skuffende at se spillere ønske sig væk fra klubben, eller at se deres hold sælge favoritspilleren, der har spillet i klubben, siden han blev gammel nok til selv at tage benskinner på.

Jeg har svært ved at udpege alternativet til det nuværende transfersystem og timingen i vinduerne, for det er heller ikke rimeligt, at ligaer, der løber i kalenderåret, ikke skal have lov til at købe spillere i januar og februar. Men ser jeg på topfodbold som ren fan, er januar-transfervinduet en underlig størrelse, der ofte splitter folk mere, end den hjælper. Tænk hvis Martin Pusic ikke var blevet enig med FC Midtjylland og var nødt til at spille med Esbjerg i foråret, efter at klubben havde fundet en afløser for ham, og Pusic havde sat himmel og jord i bevægelse for en transfer.

Afsluttende en sjov ting at bemærke i disse dage. Samtlige Superliga-klubber taler om, at de er tilfredse med transfervinduet. Som Tipsbladet analyserede sig frem til for en måned siden i en 10 sider lang gennemgang af alle klubskifter mellem 2011 og 2014, er klubberne heldige og dygtige, hvis de handler sig til lige så mange dygtige spillere til startopstillingen, som de finder overbetalte flop. Derfor skal du ikke lægge for meget i dommene over transfervinduet og klubbernes optimistiske meldinger – det kommer ikke til at gå nær så godt, som sportsdirektørerne selv tror.