FIFA-valg: Mange skjulte interesse på spil i valget

Hvis ellers politiet ikke har ryddet Zürichs dyreste hotel, Baur au Lac, for FIFA-politikere her til morgen, vælger præsidenterne fra 207 fodboldforbund [Indonesien og Kuwait har karantæne] fredag eftermiddag en ny FIFA-præsident.

På samme ekstraordinære FIFA-kongres i Zürich stemmer fodboldpolitikerne om et reform-program, kritikere [som undertegnede] kalder tyndt, men som er et absolut minimum, hvis FIFA ikke vil miste de sidste sponsorer og i juridisk forstand blive slæbt med på stationen i Zürich og efterforsket, som var det internationale fodboldforbund en mafia-familie i stedet for offer, som FIFA’s juridiske status lige nu er i FBI’s efterforskning.

Der er meget på spil.

Fodbold er et af de største kulturelle fænomener i verden – hvis ikke det største. Intet forener en bygningsarbejder fra Portugal med en forretningsmand fra Pakistan som en diskussion om Cristiano Ronaldos formkurve og det fornuftige i at vende tilbage til Manchester. Det er alvor for alle, der elsker fodbold, og i det lys er fredagens valg trist.

 

Valget står mellem Sheik Salman bin Ibrahim Al-Khalifa fra Bahrain og UEFA’s generalsekretær Gianni Infantino, mens stemmerne fra støtterne til det tredje hjul i valgkampen, Prins Ali bin Hussein fra Jordan, kan blive afgørende, når jordaneren efter alt at dømme falder fra efter første afstemning.

 

Sheik Salman støttede oprindeligt Michel Platini, han har som præsident for det asiatiske forbund excelleret i at feje korruption og problemer ind under gulvtæppet, og så var han ifølge menneskeretsforkæmpere i Bahrain – og landets eget nyhedsbureau – en af mændene bag anholdelser af blandt andet flere landsholdsspillere, der blev ført bort fra en landsholdssamling og mishandlet i ugevis for at have deltaget i demonstrationer under det arabiske forår.

 

Salmans valgkamp har i høj grad bestået i at indgå politiske alliancer i Asien og Afrika og at true kritiske journalister og organisationer med retssager via et advokatfirma i London, der blandt specialerne har forsvar af diktatorer via Storbritanniens lovgivning om injurier, der beskytter de magtfulde og rige mod den uafhængige presse.

 

Med vanlig jysk underdrivelse har DBU-formand Jesper Møller gentagne gange sagt, at det bliver svært at få de nødvendige reformer igennem med Sheik Salman som FIFA-præsident. Jeg vil kalde det direkte livstruende for sporten. Salmans opførsel er decideret anti-demokratisk og vil åbne for endnu flere politiske rævekager, vennetjenester og korruption i et FIFA, hvor beslutningerne vil blive taget i hemmelighed. Han ligner en stråmand for større interesser, og han har været så ringe i valgkampen, at han muligvis har sat favoritværdigheden over styr og måske taber, få uger efter at rygtestrømmen sagde, Gianni Infantino var på nippet til at indgå en aftale og lade Salman vinde.

 

Er Infantino bedre?

 

For mig at se er han det mindre af to onder, men det er da tankevækkende, at Europa først i sidste øjeblik kunne finde ud af at skubbe generalsekretæren frem på scenen som vikar, mens man håbede på at få renset Michel Platini for korruptionsanklager.

 

Europa har haft egne, alvorlige korruptionssager, og Infantino og hans nu tidligere boss Michel Platini har for eksempel en dybt ubehagelig sag om matchfixing i Grækenland, der er håndteret elendigt.

Og hvad får de store europæiske klubber at sige?

 

Igen og igen dukker truslen om en udbryderliga op, og mens FIFA og UEFA har ligget i kronisk krise, forsøger de 10-15-20 største klubber i verden igen at forme de største turneringer, så de største klubber kan maksimere indtjeningen uden reel interesse for, hvad der sker med de øvrige 99,9 procent i fodboldverdenen. Får storklubberne held med deres forehavende ved at støtte en ny FIFA-præsident på andre områder?

 

Der er mange skjulte interesser på spil i valget fredag eftermiddag, og jeg tvivler alvorligt på Infantino og frygter det værste med Salman.

 

For mig at se havde det bedste været at starte helt forfra eller give en ekstern oprydder frie hænder til at rydde alt op.

 

I stedet sker der små reformer og vælges nye ledere, der minder om de gamle – jeg bliver ikke det mindste overrasket, hvis anklage- og politimyndigheder kommer til at gøre mere for skabelsen af en ærlig, demokratisk sport, end fodboldlederne viser sig at være i stand til.

KØB TIPSBLADET SAMMEN MED EKSTRA BLADET HVER FREDAG.