Ny Superliga-struktur: FCK vinder igen – men hvad med fremtiden?

Et Euro 2016 er netop afsluttet med en fodboldtendens, hvor alle hold kan forsvare sig, men få hold spille kreativt og underholdende fodbold. Euro 2016’s største udvikling var den markante stigning i faninteresse fra samtlige hold, som deltog, og som skabte folkefest rundt om mange kedelige foboldkampe og nogle få fodboldoplevelser.

Kun fem dage efter finalen skal vi så i gang med en Alka Superliga, som har ændret turneringsstruktur, og som nu skal afvikles med et grundspil og derefter et mesterskabsspil og et nedrykningsspil. Forventningerne fra Divisionsforeningen er, at det vil skabe større interesse, flere tilskuere og forbedre kvaliteten i dansk fodbold. Det kan godt ske på kort sigt, men på længere sigt er dansk fodbold fanget i en ond cirkel, som allerede har haft negative konsekvenser for den internationale status, og interessen for Alka Superligaen er også stagnerende.

Sæsonen begynder med alle tiders største favorit i form af FC København. FCK opruster igen og er endnu bedre rustet, selvom holdet mister en stor profil i Nicolai Jørgensen. Med tilgang af tre klassespillere har FCK som det eneste af Superligaens hold forstærket truppen, bortset fra oprykkerne.

Midtjylland er stagneret, primært i det store dilemma omkring den fortsatte fokusering på at være Danmarks bedste talentudviklingsklub, eller om de skal købe sig til et bedre hold efter deres "Moneyball"-model. De ligner ikke en reel udfordrer til FCK.

Brøndby starter – igen – forfra og skal både finde ny spillestil og sammenspille et nyt hold, som på minimum fem-seks pladser skal udvikles. Samtidig erklærer Brøndby, at de skal tjene penge på salg af fodboldspillere, og derved melder de sig ud af mesterskabsmulighederne og måske ind i nedrykningsspillet.

AaB og AGF skal beslutte sig til, om de hører til i toppen af Superligaen eller tager et år, hvor de skal spille om at undgå nedrykning. SønderjyskE skal i gang med den vanskelige anden sæson efter den forrygende 2015–16. FCN og OB skal udvikle og afgøre, om de skal deltage i nedrykningsspillet eller finde en ledig plads i mesterskabspillet.

De øvrige hold skal spille om nedrykning; måske med undtagelse af Viborg, som jeg tror kan blive sæsonens overraskelse.

Men hvad med fremtiden? Er dansk fodbold på vej mod en ny optur med stigende interesse for Alka Superligaen, succes i Europa og et landshold, som igen skaber en begejstring, der smitter af på ligaen?

Succes i fodbold er i dag et spørgsmål om penge og evnen til at investere i en verden, som er det bedste eksempel på globaliseringen. Spillere søger hen, hvor de kan optimere deres indtjening, og vi har i dag meget voldsomme bevægelser. De fem største ligaer har lønbudgetter, som udvikler sig med eksplosiv hast, og det skaber en følgestrøm af lande, som forbedrer sine muligheder gennem store spillersalg, nye TV-aftaler og nye investorer.

I Danmark har de sidste tre år vist en markant udvikling i investeringerne fra investorer, som med forstand eller hjerte har ønsket at udvikle dansk fodbold. Alene i de tre største klubber, FCK, Brøndby og FCM, er der investeret tæt på 500 millioner kroner i fodbold over de seneste tre år, og alene i 2015 tabte de tre klubber tæt på 150 millioner på deres fodboldforretning. De klubber er helt afhængige af rige enkeltinvestorer og deres interesse for fodbold.

FCK er primært ejet af to investorer uden den store interesse for fodbold, og de ser deres investering som en, der skal give et godt afkast. Det er en investering, som de i snart 10 år har et stort negativt afkast på, og som de efter en periode med aftagende investeringer de seneste tre år har investeret markant i med det resultat, at den indtjening, som Parken Sport & Entertainment har på aktiviteterne Lalandia og ejendomme, er blevet anvendt til at dække meget store underskud i FCK.

I runde tal taber FCK for nuværende 50 – 70 millioner kroner uden indtægter fra spillersalg eller deltagelse i europæisk gruppespil. Underskuddet bliver 30–50 millioner kroner mindre, hvis de klarer sig godt i Europa.

Kun ved deltagelse i Champions League er FCK en overskudforretning, og hvor stor er sandsynligheden for, at FCK kvalificerer sig? Min påstand er 25 procent, og den vurdering vil falde de kommende år. Som investering ligner det ikke et godt fremtidigt afkast, og derfor er FCK’s fremtidige succes afhængig af villigheden til fortsat at investere – eller en helt ny situation: FCK bliver solgt til kinesiske investorer.

Der er meget stor interesse fra Kina omkring investering i europæisk fodbold, og FCK er et oplagt mål. Aktiekursen er lav, og der er en klub med muligheder på den europæiske scene. I 2010 afslog FCK en investering fra Abramovitj-familien. Tænk, hvilke hovedpiner FCK havde været foruden, hvis man havde accepteret 500 millioner kroner til styrkelse af kapitalen. Men jeg tror, de er klar til at revurdere, og tiden er rigtig.

Brøndby lever alene på Jan Bech Andersens lyst til fortsat at investere i klubben, og han har to valg: En markant ny kapitaludvidelse på mere end 100 millioner kroner eller et abonnement på at sende 25-30 millioner kroner ind i klubben hvert år. Pengene skal i begge tilfælde komme fra ham, fordi Brøndbys image i dag er så dårligt hos professionelle investorer, at det vil være næsten umuligt at tiltrække nye investorer sammen med Jan Bech Andersen.

Et økonomisk ansvarligt Brøndby, hvor der skabes overskud hvert år, kan ikke lade sig gøre, fordi Brøndbys tiltrækningskraft eksisterer kun som et tophold. Uden den placering forsvinder den økonomiske opbakning og tilskuerinteressen. Vi har allerede set det nærmest utænkelige: At Brøndby spiller for mindre end 10.000 tilskuere.

Brøndbys mulighed for økonomisk styrke forsvandt, da man opgav kampen for en fair betaling for tv-rettighederne og lod sig tryne af flertallet. Dermed gik Brøndby glip af de 30–50 millioner kroner i merindtægt. I stedet griner Viasat hele vejen til banken, fordi de udnyttede svagheden i Divisionsforeningen og lavede en seksårig aftale i en tid, hvor de digitale rettigheders værdi eksploderer. Den tv-aftale er hovedårsagen til, at Alka-Superligaen får det svært i fremtiden i forhold til de lande, som overhaler os og gør det svært at tiltrække gode spillere til ligaen.

FC Midtjylland blev i 2014 reddet økonomisk af Matthew Benham, en dygtig forretningsmand, som lever af sin virksomhed Smartodds. Smartodds er en virksomhed, som er baseret på evnen til via matematiske modeller at forudsige resultater, blandt andet i fodbold. Hvad er odds på, at FCM er en god forretning? Og hvis de odds falder, hvad gør så Matthew Benham?

FCM har siden etableringen været en stor underskudsforretning, og det på trods af deres succesfulde talentudviklingsstrategi, hvor de har skabt stor indtjening på salg af spillere. Vil en engelsk investor, hvis eneste tilknytning til FCM er en personlig relation til klubbens formand, fortsat være økonomisk garant for en underskudsforretning?

Andre klubber har en bedre økonomi, men kun AaB formår at blive i top 6 i ligaen. Vil den nye turneringsform ændre på fremtidsudsigterne for dansk fodbold?

Nej, kun fortsatte investeringer og succes i Europa tilført store spillersalg vil skabe succes, og her er FCK langt foran, og det bliver de, så længe investorerne vil finansiere deres underskud, eller de rammer jackpot og igen kvalificerer sig til det forjættede land: Champions League.

Du og jeg kan også hjælpe: Vi kan droppe vores magelige tv-liv og gå ud på stadion og skaber den stemning, som er livsnerven i fodbold.

God kamp!

Aldo Petersen er tidligere storinvestor i FC København og har været bestyrelsesformand i Brøndby IF.