»Augu er ikke hentet hjem blot for at spille fodbold.  Augustinussen er et totem, der skal påvirke indefra og minde alle holdkammeraterne om, hvad det betyder at trække den bolsjestribede trøje over hovedet.«

Der kom for alvor gang i svingdøren i transfervinduets 11. time. Både herhjemme og ude i den store verden. I Superligaen er det endnu engang FC København, der har dikteret udviklingen med handler både ind og ud af klubben. Men selv om de danske mestre efterhånden har støvsuget liga-kollegerne for deres deres bedste folk, kommer klubben alligevel ud med et lille minus.

Mest opsigtsvækkende er FC Københavns håndtering af klubbens back-problematik. FCK har med vanlig sans for forudseenhed allerede sikret sig aftaler med Pierre Bengtsson og Johnny Thomsen som afløsere for Oscar Wendt og Zdenek Pospech. Og netop FCK's to afgående backer har haft betydelige aktier i klubbens aktuelle succes uden på noget tidspunkt at være dem, der løb med overskrifterne. 
Men man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det.

Og selv om FC København med afløserne har været ambitiøse med deres fiskeri i egen andedam, står de to nye folk ikke mål med Wendt og Pospech. FCK taber lidt på kanten. I begge retninger af banen. Og selv om det næppe vil handicappe mestrene nævneværdigt i jagten på hjemlig succes, kan man godt være ængstelig for klubbens internationale snit. Her har ikke mindst Zdenek Pospech løftet klubben til et nyt niveau. Mens Oscar Wendt har fungeret som booster-raket for Jesper Grønkjær, der i sit sammenspil med den svenske back har spillet som i ungdommens vår.

Hos FCK anerkender man præmissen. I et efterårs-interview med Tipsbladet erkendte sportschef Carsten V. Jensen, at »et hold arbejder i cyklusser« og at »afslutningen på en cyklus er lig med nye udfordringer.« Og FC København er i sin aktuelle inkarnation på vej mod enden. Bedst illustreret af Ståle Solbakkens snarlige afgang. Og nu understreget ved de seneste transfer-aktiviteter.

Nu bliver der heldigvis også handlet uden for hovedstaden. AaB barsler i skrivende stund med nogle sidste-minuts-handler. Men klubben har allerede bevæget sig langt i bestræbelserne på at sikre sig overlevelse ved at hjemhente den fortabte søn Thomas Augustinussen. 
Det lugter lidt af et publicity-stunt, da det med garanti er en slagen udgave af den gamle kaptajn, der nu vender hjem til Nordjylland.

Men Augu er selvfølgelig heller ikke hentet hjem blot for at spille fodbold. Han er hentet hjem for at signalere handlekraft ud ad til og for at skabe forventning og tro i egne rækker. Thomas Augustinussen er et totem, der skal påvirke indefra og minde alle holdkammeraterne om, hvad det betyder at trække den bolsjestribede trøje over hovedet. Lykkes missionen behøver Augu aldrig nogensinde igen at tage dankortet med i Jomfru Ane Gade.

Og sådan fortsætter historierne med at skrive sig selv i transfervinduets sidste dag. Virkeligheden overhaler trykpressen indenom, så vi sætter en prop i spekulationerne og samler op på fredag, når gætværk er blevet til viden. 
Og til Lynge og alle de andre: Happy hunting.

Sig hvad du mener!