Fergusons roterende slingrekurs

»100 kampe uden den samme startopstilling er ikke ligefrem grund til at sende TV2News-helikopteren til vejrs. Men det er en væsentlig forklaring på Uniteds slingrekurs i denne sæson.«

Det blev en historisk weekend for Alex Ferguson og Manchester United.

For en gangs skyld var det dog langt fra nogen anledning til at fyre champagnepropper af. Tvært i mod. Weekendens historiske bedrifter kaldte i stedet på gravøl.

Nederlaget til ærkerivalerne fra Leeds satte en stopper for en opsigtsvækkende Ferguson-rekord. Det var således første gang, at skotten tabte til et lavere rangerende hold i FA Cuppen, mens det samtidig var Uniteds første tredje runde-exit siden 1984. For at gøre ondt værre (i hvert fald for dem med røde sympatier) var det også Leeds' første sejr på Old Trafford siden 1981. Sejren var der intet at indvende imod. Leeds kæmpede heroisk, spillede næsten arrogant til tider og belønnede deres 9.000 mand store følge med en mindeværdig sejr, der med garanti stadig får det meste af Yorkshire til at gynge tirsdag morgen. Klubben fører aktuelt League One og hvis spillet fra Old Trafford er en troværdig indikator kan Leeds stensikkert kalde sig Championship-hold i næste sæson.

For United stopper de bemærkelsesværdige milepæle ikke med de negative rekorder.

Leeds-brøleren bød også på et andet og måske mere sigende Alex Ferguson-jubilæum. Kampen var nemlig den 100. i træk, hvor skotten stillede op med en splinterny start 11'er. United-manageren har siden klubbens genfødsel som europæisk topkandidat i de tidligere 90'ere praktiseret rotationsprincippet til rundtossethed. Derfor er 100 kampe uden den samme startopstilling ikke ligefrem grund til at sende TV2News-helikopteren til vejrs.

Men det er selvfølgelig en væsentlig forklaring på klubbens slingrekurs i denne sæson. Som det på pædagogisk vis blev udstillet søndag eftermiddag. Manchester Uniteds store trup har oftest været en velsignelse for klubben med det travle kampprogram, men de mange muligheder synes i denne sæson i stedet at være lidt af en forbandelse. De mange skader i forsvaret har forstyrret rotationen, da manageren har måttet overforbruge sine centrale midtbanefolk i uvante positioner midt i en hektisk periode. Det har også resulteret i alt for mange minutter til offensive esser som Wayne Rooney og Antonio Valencia, da de skrøbelige forsvarskonstellationer har kaldt på tyngde og balance-udlignende kvalitet andre steder på banen. Puslespillet er simpelthen ikke gået op.

Den store trup - ikke mindst på forsvarspladserne - gør det også svært at købe ind. For hvordan gør man lige plads til en ny centerforsvarer, der højst sandsynlig bliver overflødig om en måneds tid, når Ferdinand, Evans, Vidic og O'Shea alle må forventes at være kampdygtige igen? Og selvom det er en yndlingsaversion for de fleste managere at beklage sig over en overpakket kampkalender, kræver en stor trup som Uniteds faktisk mange kampe. Deri ligger nøglen til at bestride rotationsprincippet. At holde alle friske. At sikre alle skarpe minutter. At holde alle de store egoer tilfredse. Nu har Ferguson en mindre turnering til at sikre husfreden i sin store spillertrup. Det er en god, gammeldags Catch 22.

Det skider de nok på i Leeds. Selvfølgelig. De glæder sig i stedet over at være videre i FA Cuppen på bekostning af en gammel yndlingsfjende. Forude venter Tottenham. Og muligheden for at slå nye rekorder. Leeds har nemlig kun én gang i historien besejret Spurs i FA Cuppen. Det var i 1972, da klubben for hidtil første og eneste gang strøg til tops i den traditionsrige cup-turnering.

Sig hvad du mener!

Fodbold i dit newsfeed