Anders Bjerregaard er ikke skurk

»Anders Bjerregaard har leveret nogle spektakulære blødninger på transfermarkedet. Men han er også arkitekten bag truppen, som Tom Køhlert afleverede på førstepladsen i vinteren 2008.«

Det er næsten bibelsk. Sønnen ofrer sig for faderen.

Om ikke for hele menneskeheden, så i hvert fald for klubben.

Det er den beslutning, Anders Bjerregaard har truffet i Brøndby. Om han så er blevet hjulpet på vej af sit familiære bagland eller om det vitterligt er den personlige hetz, der står bag beslutningen, er ligegyldigt. Bjerregaard junior er væk. Og det er en klog beslutning. Brøndby-ledelsen lever for en gangs skyld tilmed op til deres eget motto: Ingen over klubben.

Anders Bjerregaards afsked vil nu sikre Kent Nielsen en vis arbejdsro henover vinteren, og dermed har Bjerregaard junior taget én for holdet til gavn for hele klubben. Så må man for Brøndbys skyld håbe, at det er det rette offer på det rette sted.

Man må føle sympati for Anders Bjerregaard. Den nu detroniserede sportschef har været på en umulig mission, allerede inden han satte sig i chefstolen. Han har igennem hele sit virke skulle slås med anklager om nepotisme, sin egen manglende erfaring, faderens skygge, dårlige resultater, finanskrise og ikke mindst Brøndbys eget værdikrak. Det var utvivlsomt lettere at skaffe de rigtige spillere for ti år siden, hvor Brøndby-aktien stod meget højere end i dag. Dengang var det klubben, der skulle overbevises om en spillers værd. I dag synes det at forholde sig stik modsat.

Anders Bjerregaard har leveret nogle spektakulære blødninger på transfermarkedet. Folk som Hannes Sigurdsson og Giovanni Rector taler for sig selv. Men Anders Bjerregaard er også arkitekten bag truppen, som Tom Køhlert afleverede på førstepladsen i vinteren 2008. I øvrigt den selv samme trup ¿ oven i købet i en forstærket udgave - som nu har tabt fire kampe i træk. Tingene er ikke så sort/hvide, og Anders Bjerregaard er hverken skurk eller helt.

Man kan med rette anklage ham for at mangle pondus. I det mindste i sit forhold til medierne. Her har Anders Bjerregaard kommunikeret vagt og stået svagt i billedet i direkte sammenligning med kolleger som Lynge Jakobsen, Jens Ørgaard, Brian Steen Nielsen og Carsten V. Jensen. Der har været både erfaringen og karismaen til forskel. Og måske viljen til at stille op.

Anders Bjerregaard har selvfølgelig ikke været ansat til at være mediedarling. Men den offentlige tilstedeværelse betyder noget i et højtprofileret job som sportschef i Brøndby. Sådan er det bare.

Konklusionen på Anders Bjerregaards regeringstid ender selvfølgelig i minus. Og hans nekrolog som sportschef i Brøndby bliver heller ikke noget jubelskrift. Men er Anders Bjerregaard hovedansvarlig for klubbens nedtur? Nej, overhovedet ikke. Anders Bjerregaard bestred en uriaspost, der sidste vinter kunne veksles til en førsteplads i SAS Ligaen, men som nu et år efter kun bonger ind til en aktuel femteplads. Det er de kolde facts.

Der er andre problemer i Brøndby end Anders Bjerregaard. Om sportschefens afgang varsler en mere omfattende oprydning er nok tvivlsomt. Men klubben har udvist selverkendelse og taget et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet til 60.000 kroner er nu: Hvor langt rækker klubbens nye selverkendelse?

Sig hvad du mener!

Fodbold i dit newsfeed