»De unge er flyvende. De gamle halter af sted. I kampen mod USA så specielt Martin Jørgensen og Daniel Jensen noget stivbenede ud. Gamle mænd i nye landsholdsdragter.«

Alle fodboldhold kender træningstraditionen med at spille de gamle mod de unge. Den konfrontation kunne lige nu være spændende at se på det danske landsholds træningsbaner. Jeg ved godt, hvem Tipsbladets spilekspert ville sætte sine penge på.

Som tingene ser ud i øjeblikket, er der en verden til forskel på præstationerne fra de to aldersfløje.

De unge er flyvende. De gamle halter af sted.

Bogstaveligt talt. I kampen mod USA så specielt Martin Jørgensen og Daniel Jensen noget stivbenede ud. Gamle mænd i nye landsholdsdragter. Ok, spilletiden mangler for begge og aldersfascismen skal naturligvis modarbejdes af et velovervejet realitetstjek. De ser måske lidt gangbesværede ud pt. Men det er der også gode grunde til.

Det ændrer dog ikke på, at det var de unge, der stjal billedet i Smilets By. Og leverede et helt anderledes positivt indtryk, end det gumpetunge aftryk de etablerede spillere satte på årets sidste landskamp.

Mens de unge kom ind med brede smil og rent faktisk lignede nogle, der glædede sig til at spille denne fodboldkamp, kunne det samme ikke siges om de mere etablerede spillere. For dem lignede det mest en sur pligt. Det var tydeligt at se, hvem der spillede for VM-chancen og hvem der blot spillede for at holde det sandsynlige kandidatur bare nogenlunde varmt. Der var motivationen til forskel. Og den bør ikke være aldersbestemt.

Værst så det ud for Jesper Grønkjær. FCK-fløjen brugte sin første landsholdsstart i mands minde til at skovle en tidlig megachance ud i den århusianske nattehimmel. Siden stod den på anonymt sidetrilleri, misforståelser og fejlafleveringer i massevis.

For at gøre ondt værre synes Grønkjær også at mangle eksplosionen i det antrit, der i sine første comebacksæsoner hos FCK gjorde ham til superligaens suverænt bedste spiller. Uden sammenligning. Men farten er blevet reduceret. Og det begrænser Grønkjær. Han mangler sit femte gear.

I forhold til folk som bl.a. Martin Jørgensen, Thomas Kahlenberg og Daniel Jensen kan FCK-fløjen dog ikke skyde skylden efter den manglende spilletid. Jesper Grønkjær er førstevalg i FC København. Formen bør ikke været problemet. Det er til gengæld Grønkjærs veldokumenterede skadeshistorie, der det seneste år har trukket flere overskrifter end hans eksplosive fløjspil. Jesper Grønkjær er meget langt fra sit bedste. Men en enkelt dårlig landsholds-halvleg gør ingen VM-sommer. Tiden arbejder for Jesper Grønkjær.

Det gør den også for den unge generation.

De vil tage hjem til deres klubber fyldt med motivation og sandsynligvis brænde sig helt ud i det resterende superligaprogram dette efterår. Herefter følger en tur med ligalandsholdet i januar, hvor landstræneren kan imponeres yderligere og presset på de etablerede landsholdskræfter kan forstærkes endnu mere. De har alt at spille for.

Landstræneren beviste mod USA, at han ikke er bange for at ofre fra toppen af hierarkiet.

Tør han også, når det gælder næste sommer?

Sig hvad du mener!