Leder: Træneren i sigtekornet

For nogle uger siden forsøgte vi at sætte et interview op med manageren for Championship-klubben Brentford i London. Klubben er blevet interessant i dansk sammenhæng, fordi dens ejer Matthew Benham købte FC Midtjylland sidste sommer. Oveni havde manager Mark Warburton som tidligere børsmægler en fed historie at fortælle om sin usandsynlige vej til et attraktivt job i engelsk fodbold og om Brentfords overraskende resultater som oprykker i The Championship, hvor holdet lige nu ligger til at komme i playoff om den tredje oprykningsplads til Premier League.

Men pludselig hørte vi ikke mere fra London, hvor man ellers havde været helt med på ideen om et længere interview. I sidste uge breakede avisen The Times så historien om, at Brentford helt sensationelt ville sige farvel til succes-manageren til sommer, og at Benham og hans topfolk allerede havde været i Spanien for at undersøge, om Rayo Vallecanos cheftræner Paco Jémez havde lyst til at tage jobbet efter at have holdt Rayo i live i La Liga på det, der svarer til et Superliga-budget.

I England er forfærdelsen stor over Brentfords plan, som klubben bekræftede tirsdag efter at have afvist historien i kraftige vendinger i sidste uge. Men Matthew Benham er en mand, der i den grad går op i proces i ordets bogstavelige forstand. Sat på spidsen er han ligeglad med resultaterne, hvis præstationerne ikke er i orden.

Betyder det, Glen Riddersholm er truet på sin post? Ingenlunde, for Matthew Benham og hans folk virker til at være imponerede over arbejdet i den jyske klub og tænker snarere på, hvordan de lærer Brentford FC at agere som FCM.

Men historien med Brentford og Warburton er et meget godt eksempel på, hvor forskelligt cheftrænere bliver vurderet, og at en cheftræner hurtigt kan komme i problemer, som jeg er sikker på vi får at se i de kommende uger i Superligaen.

I foråret kan vi være stensikre på en ting: Hvis enten Ståle Solbakken eller Thomas Frank – eller begge – får en stribe dårlige resultater, vil der blive stillet alvorlige spørgsmålstegn ved deres fremtid. Inde i Parken er alle æg lagt i Solbakkens kurv, da han i bedste britiske manager-stil både er cheftræner og transferansvarlig, og er FC Københavns resultater ikke gode nok til at presse FC Midtjylland i foråret, stiller omverdenen store spørgsmål ved Solbakkens fremtid, fordi det er ham, der har hentet en stor del af spillertruppen i et meget aktivt transfermarked sidste sommer, nye spillere som for fleres vedkommende har haft svært ved at sætte sig igennem.

I Brøndby IF er det næsten omvendt. Her blev Thomas Frank hentet ind til talentudvikling og har i stedet fået en række erfarne, relativt dyre spillere, som Per Rud har hentet ind, mens ejeren Jan Bech Andersen spillede en stor rolle i forhandlingerne om og finansieringen af guld-trioen fra 2005 Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander.

Jan Bech Andersen vil tydeligvis have resultater så snart som muligt, så klikker resultaterne ikke i et svært forårsprogram, kommer Frank under pres, uanset om han objektivt har gjort et fint stykke arbejde.

Længere nede i rækken vil Kent Nielsen og Ove Pedersens stillinger komme i fokus, hvis resultaterne går klubberne imod. Nielsen og Pedersen vil aldrig drømme om at levere andet end en dedikeret indsats for deres hold, men de undgår ikke en masse spekulationer om et lynskifte, hvis enten AaB eller OB synker ned mod FC Vestsjælland under stregen. Olafur Kristjansson og Niels Frederiksen kan også komme i fedtefadet, uanset at der er lavet markant om på deres førsteholdstrupper og at de, i træner-jargon, er i en proces.

Det er et udsat job at være fodboldtræner, og det får Superliga-trænerne at føle igen i de kommende uger, retfærdigt eller ej.