Blog: Nu kommer FCM's lange seje træk

Man hører det tit under Le Mans. Det lange, seje træk, hvor det hele bliver afgjort. Sådan vil det også være for FC Midtjylland, og deres kamp for at vinde klubbens første mesterskab nogensinde. Det lange træk begynder igen om et par dage, og hvordan vil det så gå?

FCM har nærmest med kirurgisk præcision været utroligt dygtige til at smide guldmedaljer væk i deres snart 16-årige historie. Selv Ikast var også dygtige til netop at tabe finaler. Det blev til tre nederlag i pokalfinalen for Ikast FS. Det har man taget med sig i FCM-regi, hvor det er blevet til hele fire pokalfinalenederlag. Nogle af dem er endda blevet tabt på en ret fjollet måde. 

De finaler sammen med sæsonafslutningen i sidste sæson, hvor holdet tabte Superligaens sidste tre kampe. Det skete af mange grunde, men udover noget mentalt, så havde Ulvene pludselig skader på vigtige pladser, der ikke kunne erstattes. Det har holdet fra det midtjyske styr på nu, så den undskyldning vil man ikke kunne finde frem til sommer, hvis det skulle glippe.

Men afslutningen sidste sæson har gjort det let for FCK at italesætte, at der skulle være et mentalt - nærmest taber-agtigt - syndrom i klubben på Heden. Alt sammen for at lægge pres på ligaens suveræne førerhold, der dog kun har vist forsvindende få svaghedstegn i efterårssæsonen.

Kan man sige det samme om FCK's efterår? Slet ikke. Her har man ikke været bleg for at erkende i flere omgange, at tingene ikke fungerer helt. Man har en dyrt indkøbt angriber i Cornelius, der i perioder (når han ikke lige fik lov at sparke et straffespark eller to) lignede en spiller, der var ved at gå helt ned.

Hvis han ikke får et forrygende forår, så kan FCK sagtens indfinde sig med, at de endnu engang ikke bliver mestre - på trods af, at man har ligaens dyreste setup. Men Cornelius skal også passe på, at han ikke bare bliver den spiller, som alle troede kunne blive noget stort, men aldrig blev det. Her kan man tale om et større ydre og indre pres end i Herning og omegn.

Men tilbage til FCM. Sidste sæsons nedtur sidder frisk i erindringen hos mange af de bærende spillere. Der vil ligge meget psykologisk at arbejde med, når de afgørende kampe nærmer sig. Ja, selv hvis det skulle blive til et overraskende nederlag i første kamp mod OB. Så kan det pludselig hedde plus fem point, og hvem har ikke hentet fem point på et andet hold? Barnemad.

På den anden side set, så har nærmest hver eneste neutrale person peget på FCM som mestre. Opgradering på målmandsposten og ligaens topscorer er tilføjet truppen. Bliver det ikke bare et formspørgsmål? Men er formen der?

Glen Riddersholm har efter træningskampene ikke lagt skjul på, at holdet ikke ligefrem har været træningsverdensmestre i de testkampe, man har spillet. Det giver denne signatur ham ret i. I de kampe som jeg har set i opstarten med FCM har ingen af dem været noget særligt. Stilen har været meget fastspændt, hvor det kun har været et par unge nigerianere - især David - der har vist sig frem. De har trods alt lige mere på spil end velfærdsdanskerne på akademiet. De skal jo nok klare sig.

Det fastspændte spil har dertil været krydret med noget vaklende defensivt spil. Her er det ikke når holdet har to U19-spillere i forsvaret, men når det er seniorspillere med masser af erfaring. Det må de få styr på i disse dage, hvor holdet gør klar til Superligaen i Ikast.

Nu må Superligaen bare gerne begynde. Der kan tales og skrives meget om et otte-points-forspring, men det skal trods alt stadig afgøres på banen. Og selvom FCM delvist har historien imod sig med deres tendens til anden- og tredjepladser, så har de den også delvist med sig, da ingen hold nogensinde har smidt et forspring på otte point væk. 

Jeg tror de holder hele vejen. Når holdet stiller i holdet til deres kampe, så vil de i bedste fald både have den bedste startopstilling og den bedste bænk. Det er virkelig nu eller aldrig for FCM. I hvert fald indtil næste sæson.