Når fodbold ophøjes til mere end et spil, er vi alle tryllebundne. De øjeblikke, hvor tiden står stille, og alt uden for de 105x68 meter er glemt et øjeblik. I sidste weekends El Clásico blev min kærlighed til en af de spillere, der for mig gør fodbold til kunst, vækket til live. Der er ikke tale om et af medlemmerne af MSN-trioen, men selvfølgelig om ”el Cerebro”, hjernen fra Fuentealbilla.
”Modtag, aflevér, tilbyd dig. Modtag, aflevér, tilbyd dig”
Ordene kommer fra Andrés Iniesta Lujan. De beskriver på en simpel måde, hvad FC Barcelona-stjernen er flasket op med, siden han som 12-årig, lettere modvilligt og med en hel del hjemve i bagagen, tog turen fra den lille by Fuentealbilla ved Albacete i det sydøstlige Spanien og godt 400 kilometer nordøst til La Masia, FC Barcelonas sagnomspundne rugekasse. Ordene beskriver også ganske fint det, som intelligente Andrés Iniesta gør bedre end de fleste på en fodboldbane. Det spektakulære ligger nemlig ofte i enkeltheden.
Iniesta har gennem sin karriere vundet alt, der er værd at vinde. Alt. Efter vennerne Xavi og Puyol er han den Blaugrana-spiller med flest klubkampe på CV’et. På trods af det har han egentlig altid været en fodboldspiller, der ikke passer ind i sin tid. Han er af den gamle skole og lader støvlerne tale. Ingen smarte frisurer, ingen unødvendige ”step over-finter”, ingen forfængelighed, bling-bling eller natklubbesøg. Han lever et relativt stille liv i Catalonien med sin familie og er yderst sjældent i medierne for andet end det, han præsterer inden for kridtstregerne. Kedeligt vil nogen sikkert mene. Andre, inklusive undertegnede, synes, at det er overordentlig forfriskende med en topfodboldspiller uden afbleget hanekam, diamantøreringe eller halstatoveringer. En verdensstjerne, der i civil lige så godt kunne ligne en revisorelev. FC Barcelonas Kim Daugaard med andre ord. Iniestas professionalisme og ydmyghed, grænsende til det selvudslettende, er sikkert også en af årsagerne til, at ingen - uanset klubtilhørsforhold - rigtig kan hade ham. Selv Real Madrids fans har ved flere lejligheder klappet af den blege 8’er med de høje tindinger.
Fodboldspillet har set mange kunstnere. Store spillere, som kunne ting med bolden, der fik os til at spærre øjnene op, begejstres og forundres. Jeg vil dog mene, at det som Andrés Iniesta kan på en fodboldbane er meget få forundt. Når ”el Illusionista”, magikeren, spiller en fodboldkamp for FC Barcelona eller for det spanske landshold, er det sjældent ham, der springer mest i øjnene. Jovist ser man ham lave en vild detalje og score et flot mål af og til, men som oftest er det andre, der løber med overskrifterne.
Kigger man lidt nærmere på de seneste 10 års succeser for både Spanien og FC Barcelona, er der én fællesnævner. En formstærk Iniesta i en central rolle. Det er ikke et tilfælde, at et af hans mange øgenavne blandt fans og presse i Spanien er ”el Cerebro”. Han er nemlig hjernen i foretagendet og opfatter scenarierne i en fodboldkamp hurtigere end andre. Han læser spillets udvikling bedre end de øvrige 21 spillere på banen. Og så gør hans visioner og evner med bolden ham i stand til at handle på det og drage fordel af, at han i tanke er den skarpeste.
”Don Iniesta” gør det simple komplekst, og det er stor, stor kunst i sig selv.
Hvis du vil se, hvad jeg mener, så tjek denne video fra weekendens El Clásico:
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
