Blog: Der er kun ét Derby
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Generelle

Blog: Der er kun ét Derby

Derby. Det smager af storhed, fantastiske tifoer, drama, hårde tacklinger, følelser uden på trøjen, af hån og af blod, sved og tårer. Af lokalopgør og benhård rivalisering.

Efterhånden udvandes betegnelsen dog. De sidste par år er en række kampe i dansk fodbold blevet betegnet som et ”Derby”. Det midtjyske Derby, det nordjyske Derby, det sydjyske Derby, osv.

Lad os her fra begyndelsen slå fast, at der kun er ét Derby i dansk fodbold, og det spilles på søndag på Brøndby Stadion.

Som en klog mand gjorde mig opmærksom på for et stykke tid siden, så oprinder betegnelsen Derby nemlig fra byen Derby i England, hvor hhv. den vestlige og østlige halvdel i fodboldens unge år udkæmpede nogle drabelige slag i den sport, der senere udviklede sig til det fodboldspil, vi kender i dag. Altså er et Derby et lokalopgør mellem to hold fra samme by. Ikke mellem to byer med 50 kilometers mellemrum. Punktum.

Derbyet er tilbage i sin flotteste udgave
Når Brøndby IF og FC København mødes på søndag på Vestegnen i Danmarks eneste Derby, er det ud over et traditionsrigt opgør også (endelig) en topkamp i Alka Superligaen. Det har ellers i de sidste mange år ikke været tilfældet.

Rivaliseringen, hadet og skabelsen/vedligeholdelsen af egen identitet ud fra den andens har altid været til stede. Men selv om det for de to klubber og deres kernefans alle dage har været en utrolig vigtig kamp på mange parametre, kommer man ikke uden om, at der er en stor skare fodboldfans, som kun tiltrækkes af store opgør med noget på spil, store spillere og god fodbold. De tager ikke nødvendigvis på stadion eller tænder for TV’et, når holdene ligger i hver sin ende af tabellen.

Derfor er det lovende for begge klubber, for fans og for medierne over en bred kam, at topkampselementet nu er tilbage. Det lugter af en revitalisering af Derbyet både på og uden for banen.

Også selv om kampplanlægningen åbenbart nødvendiggør, at der skal ligge to Derbys på Brøndby Stadion med blot seks ugers mellemrum. Hvorfor kan man ikke ”vende” opgørene, så der spilles hjemme-ude-hjemme eller ude-hjemme-ude? Nå, det var et sidespor…

Man kan håbe – for alle parter – at topkampselementet i de traditionsrige Derbys er kommet for at blive. En stærk rivalisering mellem Danmarks to suverænt største klubber er en afgørende faktor for at løfte interessen for hele ligaen, hvilket vi bedømt på efterårssæsonens tilskuertal godt kunne trænge til igen.

Brøndby IF og FC København er dansk fodbolds yin og yang. Det hele fungerer bare først optimalt, når begge er i gear.

Rigtig godt Derby til alle.