Brøndby IF - købeklub med mange talenter og stort pres

- Vi er blevet skudt i skoene, at vi er blevet en købeklub, og hvad ved jeg. Men man skal huske på, at da det nye setup kom til, var der så få erfarne spillere med tilstrækkelig kvalitet i truppen, at vi måtte gøre noget ved det med det samme. Ellers ville det have gået ud over netop talentudviklingen.

Sådan siger Brøndby-træner Thomas Frank på dagen, hvor Brøndby-spillerne starter med forberedelserne til en uhyre vigtig forårssæson, hvor det klare krav fra bestyrelsen er, at der skal medaljer på bordet. Signalet fra Thomas Frank bliver sendt sammen med en henvisning til, at Brøndby i efteråret havde den laveste alder gennemsnitligt i Superligaklubbernes startopstillinger. 

Købeklub eller ej. Sandheden er, at siden Thomas Frank for halvandet år siden tiltrådte som træner i Brøndby, har klubben ageret voldsomt og historisk meget på transfermarkedet oven på en periode med kapitaludvidelse og konkursredning. Men nu er det blevet tid til at vise resultater.

En af årsagerne er, at Brøndby har hentet hele 16 spillere siden sommeren 2013 - listet her:

2013/14
Michael Almebäck
Ferhan Hasani
José Nunez
Kenneth Zohore (leje)
Bram Verbist
Christian Nørgaard
Alexander Szymanovski
Martin Ørnskov
Thomas Kahlenberg
Lukas Hradecky

2014/15
Elbasan Rashani
Johan Elmander
Fredrik Semb Berge
Holmbert Aron Fridjonsson (leje)
Teemu Pukki (leje)
Daniel Agger

Tidligere formand i Brøndby Aldo Petersen forsvarede sig i den seneste sæson med, at alle spillere og indkøb på 23 år og yngre er at betegne som talenter, hvilket ”legaliserede” købene af Alexander Szymanowski, Ferhan Hasani, Christian Nørgaard og Jose Nunez samt lejesvenden Kenneth Zohore med i parentes.

Den generelle enorme købelyst bliver af træner Thomas Frank forsvaret med, at man skal have en vis kvalitet og erfaring, som de unge talenter kan læne sig op ad. Det giver god mening, og erfaringen og kvaliteten er da i den grad også stemplet ind med navne Kahlenberg, Agger og Elmander. Men 16 spilere på halvandet år er lige meget, hvordan man vender og drejer sagen, markant og gør ikke umiddelbart vejen til førsteholdet for de nuværende boblere på reserve- og ungdomsholdene nemmere.

Det man også bør huske på i ligningen om de hentede talenter er, at der er blevet lagt mange penge for at få kontrakterne i hus.

Man kan vel godt tillade sig at have et par kritiske briller på i retning af, om spillere som Nunez, Szymanowski og Hasani har levet op til forventningerne efter et år til halvandet i klubben.

José Nunez blev hentet for omkring 7,5 millioner kroner, Szymanowski kostede fem millioner kroner, Hasani cirka tre millioner, mens Christian Nørgaard blev hentet til fra Tyskland for 2,5 millioner kroner. I alt har de fire talenter altså kostet Brøndby omegnen af 18 millioner kroner.

Læg dertil seks millioner kroner, som 21-årige Elbasan Rashani kostede i sommer, da han kom til Brøndby.

Brøndbys har et es i ærmet, når det kommer til at fralægge sig brandet som købeklub. For ligaens mest opsigtsvækkende transfer i mange år - de 25 millioner kroner som Daniel Agger kostede, kan holdes helt ude af ligningen. Her greb formand Jan Bech Andersen som bekendt i egen lomme, betalte Liverpool og skænkede Agger som gave til Brøndby, der naturligvis tog i mod med kyshånd.

Men 16 spillere på tre transfervinduer sender forsat mere et signal om købeklub end om talentudvikling. Også selv om de indkøbte talenter stadig kan nå at vokse sig større og blive alle pengene værd og at Masterclass-projektet på sigt kan vise sig at kaste guld af sig. Men den aktuelle status inden foråret er, at forventningerne har været så som så i forhold til at blive indfriet fra flere af de dyre talenters side. I hvert fald har der været det man som minimum kan bestegne som udsving i udviklingen. 

- Det er klart, at unge spillere vil svinge mere end ældre, erfarne spillere. Sådan er mekanismerne i talentudvikling, og det er et vilkår, vi lever med, da det er livsvigtigt for klubben, at vi giver tid og plads til de unge, lyder det fra Thomas Frank.

Og med med gigantnavne som Agger, Kahlenberg og Elmander på holdet og bestyrelsens øjne i nakken, er det til at forstå, hvis Thomas Frank føler presset i forhold til at levere varen i foråret. For selv om det er et vilkår, at de unge kræfter svinger, er det ikke givet at bestyrelsen vil acceptere ret mange flere af de kampe, der i efteråret bød på kollektive kollaps - og det hverken med eller uden mange talenter på banen.

Og som købeklub eller ej.