Komplet målanalyse på Superliga. Brøndby scorer ikke fra spidse vinkler
Illustration
Generelle

Komplet målanalyse på Superliga. Brøndby scorer ikke fra spidse vinkler

Denne blog indeholder samtlige tabeller fra Fodbold FM udsendelsen mandag d. 8. december. Vi giver dig dermed det fulde målanalytiske overblik over dit favorithold i Superligaens efterår 2014.

Lyttede du med i mandagens udgave af Fodbold FM, så savner du måske det fulde overblik over vores målanalyser. Hvis du vil vide mere om hvordan dit hold scorer sine mål, så kan denne blog gøre dig klogere: Vi viser hvorfra og hvordan dit hold scorer og lukker mål ind.

Brøndby i top, mens FCK scorer næstmindst fra Dangerzone

Scoret
Ligagennemsnit:
Dangerzone 78%
Wide 6%
Long Range 16%


Hobro er næstmest scorende hold i Superligaen - kun overgået af suveræne FCM. Imponerende, især når man kigger på oprykkernes varierende afslutningspositioner. Blandt andet har skarpe Hvilsom på kanten, været medvirkende til at de ligger 11 % højere end ligagennemsnittet med mål fra yderlige positioner i feltet.

Brøndby er blandt de fem hold som slet ikke har scoret fra wide, men scorer til gengæld 8 % over gennemsnittet fra Dangerzone. Det kan vidne om at de spiller chancerne ind foran mål, men også vidne om manglende afslutningskvaliteter fra Brøndby.

Ser vi på Superligaen i forhold til Premier League, så scores 10 % af målene fra wide i England - altså procentuelt næsten dobbelt så mange.

Det kan også være et udtryk for at gennembrudende til afslutninger er forskellige for de to ligaer. Superligaen bruger oftere høje indlæg, hvorimod stikninger og kombinationsspil er hyppigere brugt i Premier League.

Man City scorer f.eks. hele 22 % fra wide - bl.a. pga. Silvas pasninger og Agüeros skudkvalitet. Den argentinske topscorer har lavet 36 % af sine 14 mål fra Wide!

Brøndby ønsker også at kombinere sig igennem, så man kunne have forventet flere mål herfra. Nunez afbrænder på tomt mål i jubilæumskampen er bare et eksempel på Vestegnens manglende afslutningskvalitet fra spidse vinkler.

Lukket ind

Som vi var inde på i en tidligere blog var Brøndbys backer for dårlige til at forsvare. Statistikken er da også uændret og Brøndby indkasserer flest mål procentuelt fra wide. Havde det ikke været for Hradecky mod FCN, var tallene endnu højere. Joshua John og Uffe Bech fik mange muligheder fra wide i det sjællandske opgør.


Hvordan
Ligagennemsnit:
Etableret 45%
Omstillinger 27%
Standarder 27%


Tydeligt at SønderjyskE ikke skaber meget i deres etablerede spil. 88 % af deres mål er efter standardsituationer eller omstillinger.

Brøndby ligger 11 % over ligagennemsnittet på omstillinger. Vestegnklubben ligger også over gennemsnittet ved etableret spil, men er hhv. 11 % og 16 % efter AaB og FCN, som også prioriterer boldbesiddelse højt - og ud fra tallene scorer mest efter etableret angrebsspil.

FCK ligger hele 20 % over ligagennemsnittet med mål via omstillinger, men ligger til gengæld 19 % under gennemsnittet ved mål efter etableret spil. Tydelig prioritering af Staale?

Hvordan lukket ind
I et spillestilsmæssigt perspektiv er det ikke så overraskende at Brøndby ligger 14 % over gennemsnittet hvad angår mål imod efter omstillinger. Thomas Franks mandskab har ofte mest boldbesiddelse og scorer størstedelen af sine mål efter etableret spil, hvormed risikoen for omstillinger imod er større. Interessant at bemærke forskellen på rivalerne fra FCK, som blot lukker 8 % ind efter omstillinger. Det fortæller noget om holdenes forskellige spillestil og prioriteringer. 

Randers har indkasseret færrest mål i Superligaen og ligger præcis på gennemsnittet i alle tre spilfaser. Nedenfor fremgår det også at de indkasserer næstfærrest mål efter fejlclearinger: 10 % bedre end gennemsnittet.

Fejlclearinger
Ligagennemsnit: 19 % fejlclearinger


OB lukker 20 % flere mål end via fejlclearinger end gennemsnittet i ligaen. Efter Ove P-ankomst for otte kampe siden, er der dog kun indkasseret et enkelt mål efter fejlclearinger.

Bemærkelsesværdit at topholdene FCM, FCK og FCN ligger dårligere end gennemsnittet. Brøndbys forsvar ligger omkring gennemsnittet, måske endda med forbedring på det seneste. Semb Berges to fejlclearinger tidligt på sæsonen trækker det samlede tal op. 

Mere info om et eller flere holds spillestil?
Ønskes et mere detaljeret overblik over et eller flere hold på eksempelvis: Gennembrudszoner, typen af overgange(Kombinationsspil, stikninger, soloaktioner, høje indlæg, flade indlæg/cutbacks, chip indlæg) etc. er du velkommen til at rette henvendelse til vores analyseekspert.