Gammel dame viser rygrad i Napolis inferno

"Det Nye Juventus" holder sig flydende i toppen af Serie A. Det blev resultatet af tirsdag aftens dramatiske udebane-test mod Napoli - en kamp, der tidligere på måneden blev udsat på grund af de voldsomme vandmængder, som væltede ned over den syditalienske havneby.

Som det eneste ubesejrede mandskab i Serie A havde La Vecchia Signora sit på det tørre inden udfordringen på San Paolo, og selvom båden med det sorthvide flag tog betragtelige mængder vand ind, i takt med at Napolis dynamiske angrebsspil bølgede frem mod Gianluigi Buffons mål, kunne den medlevende træner Antonio Contes udvalgte vende tørskoede hjem til Torino med et smil på læben og en 3-3'er i Gucci-tasken.

Den Gamle Dame bestod endnu en topholdseksamen på en 2. halvleg, hvor rollerne fra 1. halvleg havde ændret sig drastisk, og Juve - uden holdets ene topscorer, Claudio Marchisio - viste formatet ved at presse hjemmeholdet voldsomt. I Bianconeri var bagud både 0-2 og 1-3 og formåede alligevel at holde modet oppe midt i et sydende og spruttende krater af et stadion i Napoli.

Med sin reducering til 1-2 på en skarp tværpasning fra chilenske Arturo Vidal lagde Alessandro Matri sig i alene spidsen som Juves topscorer med seks mål. Med paraguayanske Marcelo Estigarribias og formstærke Simone Pepes scoringer til henholdsvis 2-3 og 3-3 var det truende nederlag afværget, og de trætte Juve-spillere kunne falde hinanden om halsen efter sidste fløjt.

Så betyder det mindre, at denne blogs garant for underholdende indslag, Napoli-præsident og filmproducent Aurelio De Laurentiis, efter kampen mente, at Napoli havde vundet kampen 4-3. Ligesom resten af stadion troede han næppe sine egne øjne, da holdets aparte udseende slovak, Marek Hamsik, af dommer Tagliavento blev tvunget til at sparke det straffespark, han netop havde bragt Napoli foran 1-0 på, om.

I sin glædesrus var Hamsik ellers smuttet ned i spillertunellen bag Buffons mål, men da han kom op til overfladen igen, var det kun for at finde ud af, at et par af hans holdkammerater ikke havde kunnet styre deres iver for at løbe ind i feltet, før han trykkede bolden i mål. Det var åbentbart mere, end den ellers fremragende Hamsik kunne holde til, for omsparket lodsede han langt op i Napolis sorte aftenhimmel. Straffet var i første omgang bemærkelsesværdigt nok blevet begået på klodset vis af ellers ultrarutinerede Andrea Pirlo.

Oppe fra tribunen kunne Napolis topscorer og normale straffesparksskytte, uruguayanske Edinson Cavani, lidt efter se Hamsik gøre det godt igen ved at score kampens første mål. Senere i halvlegen gjorde Cavanis afløser, makedoneren Goran Pandev, det til 2-0. Pandev skulle i 2. halvleg score sit andet mål i kampen, da han efter kraftfuldt forarbejde af Christian Maggio på højrekanten kælede for læderet og sørgede for det mål, han selv, publikum og stadionspeakeren sikkert regnede med, ville være nok til at give Juventus sit første sæsonnederlag.

Endnu engang fik den ikke for lidt over San Paolos højttaleranlæg, hvor der blev budt på det åbenbart obligatoriske ti-foldige (10!) opråb af Napoli-målscorerens fornavn, hvorefter publikum på ligeså ti-foldig vis brøler efternavnet, garnerer med et kanonslag af den anden verden ... og understreger, at den slags speaker/publikum-pingpong fungerer en knivspids bedre på de breddegrader end på et vindblæst dansk provinsstadion med 2.000 tilskuere.

Dramaet på San Paolo blev for en gangs skyld vist på en dansk tv-kanal, som (relativt) almindelige mennesker kan se, nemlig Canal 9. Tak for det. Men nu er det ærligt talt snart på tide, at en fremsynet tv-boss fra Viasat, TV 2 Sport eller SBS TV træder i karakter og bryder gennem de pinlige floskler om defensivt, målløst og kedelig fodbold, der klæber til Serie A herhjemme, og sikrer os fast topfodbold fra Italien i weekenderne.

Alle, der så kampen tirsdag aften og i det hele taget har fulgt bare nogenlunde med i denne sæsons Serie A, bør være enige om, at italiensk topfodbold med sit nuværende kvalitets- og spændingsniveau kombineret med sin uforudsigelighed og dramatik fortjener en mere fremtrædende plads i dansk tv. Basta!

Lad os slutte dette blogindlæg af i mere munter stil ved at vende blikket mod det hold, jeg for et par uger siden udnævnte til mandskabet, der - ikke mindst taget Inters nedsmeltning i betragtning - sandsynligvis vil duellere med "Det Nye Juventus" om denne sæsons Scudetto: de forsvarende mestre fra Milan. Holdets ejer, den detroniserede ministerpræsident Silvio Berlusconi, erklærede i den forløbne uge, at han snarest vender tilbage som officiel præsident for det hold, han med stor succes til følge, købte helt tilbage i 1986.

Siden har Berlusconi som bekendt formået at køre en hel nation i sænk - så et italiensk mesterskab under sit præsidentembede vil uden tvivl være en kærkommen succesoplevelse for den stenrige charlatan. Holdet fra domkirkebyen i nord ligger før weekenden på 2. pladsen med to point færre end Juventus' 26 - og à point med Udineses himmelstormere, der i den kommende rundes mest spændende kamp møder Milans kriseramte fætre fra Inter.

Rossoneris offensiv tromler af sted på effektiv vis (27 mål i 12 kampe), hvilket til dels fjerner fokus fra, at det defensive spil ikke ser lige sikkert ud i alle kampe (14 indkasserede mål). Det svenske fænomen Zlatan Ibrahimovic rundede i weekenden således 100 mål i Serie A med to mål i 4-0-sejren hjemme over De Flyvende Æsler fra Chievo.

Zlatans wingman i front, brasilianske Pato, kom også på scoringstavlen - i øvrigt ligesom sin landsmand, midterforsvaren Thiago Silva, der mere og mere fremstår som en af verdens bedste på sin position. I det hele taget lader det til, at træner Massimiliano Allegri har fået sat skik på de store egoer og skabt en harmonisk spillertrup. Akkompagneret af en tredje Milan-brasilianer, Robinho, demonstrerer Pato og Silva f.eks. her, hvordan man sætter sydamerikansk kulør på en ellers rutinemæssig tog-tur hjem fra en udebanekamp.

Jeg er 29 år og har en bachelor i italiensk sprog og kultur fra Københavns Universitet samt en bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet.
Italiensk-studiet bragte mig blandt andet til universitetsbyerne Siena og Perugia på studieophold af to og seks måneders varighed. Rejserne bekræftede mig i mit tilhørsforhold til Italien, og der blev da også sat tid af til at se live-fodbold fra både Serie A og Serie C. Interessen og kærligheden til Støvlelandet og dets særegne - og til tider kontroversielle - tilgang til fodbold fører både tilbage til tv's søndagstransmissioner fra Serie A i de tidlige 90'ere, hvor især Milans mesterhold fik mig til at spærre øjnene op, og til en flere uger lang rejse til Toscana, som mine forældre tog mig med på i mine tidlige og påvirkelige teenageår. Min interesse for det italienske samfund - på godt og ondt - udviklede sig, og den dag i dag følger jeg stadig interesseret med i landets politik, kultur og fodbold - tre kategorier, der er umulige at skille ad, når man taler om Italien.

 
 

Afstemning

Landsholdslejr inden VM-kval-møde med Portugal

Hvem mangler i EM-truppen?: