Blog: Det store Europa League-paradoks

OPRINDELIGT BRAGT PÅ DETSMUKKESPIL.DK

FØLG DET SMUKKE SPIL PÅ FACEBOOK OG TWITTER

Man fristes til at sige tillykke til West Ham med torsdagens Europa League-exit til FC Astra Giurgiu fra Rumænien. Englænderne viste nemlig ikke synderlig stor interesse for at gå videre i turneringen. Faktisk så det næsten ud til, at de prøvede at ryge ud med vilje. Også selvom, at West Ham-manager Slaven Bilic på det efterfølgende pressemøde udtalte, at de virkelig havde gjort alt for at vinde. 

Faktum er, at London-klubben lige fra første kvalifikationsrunde sendte et kombineret B- og U19-hold på banen. Uprøvede spillere som Reece Oxford (16 år), Reece Burke (18 år), Lewis Page (19 år), Djair Parfitt-Williams (18 år), Eliott Lee (20 år), Josh Cullen (19 år), Martin Samuelsen (18 år), Kyle Knoyle (18 år) og Doneil Henry (22 år) har fået masser af spilletid i løbet af sommeren. Ansvaret for kampene mod Lusitanos fra Andorra overlod Bilic endda til sin assistent. 

Alligevel var miniputterne fra den sydeuropæiske flække ikke et problem for West Ham. Det var Birkikara fra Malta til gengæld. Der skulle englænderne bruge straffespark for at gå videre. Og mod Astra, sidste sæsons nummer 4 i Rumænien, gik den altså ikke længere. Havde West Ham sendt deres bedste på banen, havde de efter alt at dømme strøget sikkert forbi dem. 

West Hams motivation har været, at Europa League-kvalifikationsrunderne lå dårligt i forhold til Premier League-sæsonen. Den første kamp mod Lusitanos blev spillet allerede den 2. juli – kun 39 dage efter 14/15-sæsonens sidste kamp mod Arsenal. Det betød, at West Ham tog på træningslejr i Irland den 23. juni. De øvrige Premier League-klubber holdt to ugers længere ferie. Noget der meget vel vil kunne mærkes som sæsonen skrider frem. 

Derudover er der flere eksempler på klubber, som har haft svært ved at spille på to heste. I Michael Laudrups anden sæson i Swansea var waliserne udfordret på grund af mange kampe i Premier League og Europa League. Det samme var tilfældet med Wigan – også selvom de lå i Championship. Og i Tyskland har både Frankfurt og Freiburg lidt af syndromet.

Det er ikke svært at forstå ræsonnementet bag Slaven Bilics beslutninger. West Ham kvalificerede sig ovenikøbet kun til Europa League ved at toppe Premier Leagues fairplay-liste – i den rigtige tabel blev de kun nummer 12. Men det giver en højst besynderlig situation.

For hvad er det, at West Ham skal være friske til i Premier League? Jagte en kvalifikationsplads til netop Europa League. Det må vist siges at være et gigantisk paradoks. Nu var West Ham endelig med i turneringen – første gang siden 2006 – og så vælger de at sende mælketænder på banen og forspilde muligheden. Konklusionen må være, at frygten for at ryge ud af Premier League trumfer alt andet. Og guleroden ved en god placering i den hjemlige liga i højere grad er TV-pengene end kvalifikation til Europa League. 

I slutningen af sidste sæson blev der sat spørgsmålstegn ved nogle af Premier League-klubbernes lyst til at komme i Europa League. I maj, da kampen om kvalifikationspladserne spidsede til, måtte Swansea-manager Garry Monk forsikre, at han ikke frygtede Europa League. Sandheden er formentlig, at han gjorde. Heldigvis for waliserne glippede de akkurat syvendepladsen.

Og hvad mon West Ham-fansene tænker? Dommen på de sociale medier torsdag aften var hård. Jeg er sikker på, at Portsmouths fans husker lykkeligt tilbage på den november-aften i 2008, hvor de var en sen Filippo Inzaghi-scoring fra at slå end AC Milan hjemme på Fratton Park. Er det virkelig værd lade sådanne muligheder glippe for at blive nummer 10 i Premier League i stedet for nummer 15? Det er jo ikke fordi, Europa League-exit er ens betydende med overlevelse i Premier League. I sidste sæson blev Hull slået ud inden gruppespillet af belgiske Lokeren, men rykkede alligevel ned i Championship.

Det giver lidt bedre mening, hvis klubber som Dortmund i denne sæson sparer spillere i Europa League. De har en realistisk chance for at kvalificere sig til Champions League via Bundesligaen, og den mission kan meget vel blive forstyrret af midtugekampe hver anden uge. På den anden side findes der vel intet mere dyrebart end et europæisk trofæ, så hvorfor ikke jagte det?

Englands anden repræsentant i Europa League-kvalifikationen Southampton har grebet det anderledes an. Godt nok trådte de først ind i turneringen efter West Hams kampe mod Lusitanos og Birkikara, men manager Ronald Koeman sendte sine bedste spillere på banen mod Vitesse Arnhem. Southampton gik nemt videre 5-0 sammenlagt mod en bedre modstander end Astra. 

Koeman udtalte på pressemødet inden returkampen mod Vitesse Arnhem, at han har tænkt sig at prioritere turneringen og gøre alt for at komme så langt så muligt. Det er to forskellige strategier – også selvom Bilic siger det modsatte. Den ene er ærlig, men respektløs overfor turneringen. Den anden respektfuld, men slidsom for spillerne. Jeg ved godt, hvilken jeg foretrækker.

Reece Oxord, Eliott Lee og de andre unge West Ham-spillere har forhåbentlig haft en sjov sommer, men ellers er der vist ikke mere positivt at sige om det.